”Daaaaamer, DAAAAMER, hvor er I?”
Det må være noget i den stil, vores nye titiabe synger.
For titiaber er sang en meget vigtig del af deres kommunikation. De bruger sang til at markere sit territorium, til at kommunikere med naboflokken, til at fortælle, hvilket humør, de er i...og til at finde en mage, som ham her sandsynlivis er på udkig efter.
Når det forhåbenligt lykkes os at finde en hun til ham, så vil vi også kunne opleve parret synge duetter med hinanden for at styrke deres bånd.
Nååårrrh! Det er da hyggeligt.
Men det bliver faktisk endnu sødere. Når to titiaber har dannet par, vil de (og deres unger) også flette haler, som I kan se på billederne sidst i videoen her.