I dag fik Randers Regnskovs Asienkuppel nye beboere, da fire børstesvin (Tenrec ecaudatus) flyttede ind i et anlæg ved siden af akvarieafdelingen.
Børstesvin er altædende, f.eks. spiser de frøer og fugleunger, men de er specielt dygtige til at grave insekter frem med deres lange snuder. Og det var da også det første de gik i gang med, efter de blev sat ind i deres anlæg.
Når børstesvin føler sig truet bruger de deres pigge, men ikke som man kender det fra danske pindsvin, som ruller sig sammen. Børstesvinene rejser piggene i nakken og rasler med dem, samtidigt med at de udstøder lave hvæselyde.
Børstesvin får usædvanligt mange unger, som regel 15-20 pr. kuld. Ingen andre pattedyr får så mange unger på én gang.