Kristi Himmelfartsdag slår vi dørene op til børnezoo med kaniner og geder.
Børn og barnlige sjæle har her mulighed for at komme i nærkontakt med de fredelige dyr. Skulle dyrene blive trætte af at blive klappet og nusset, har vi indrette små helleområder hvor dyrene kan tage sig en lur.
Du finder børnezoo ved siden af legepladsen, og der er åbent hele sommeren.
Den hvide danske landkanin er en krydsning mellem danske vildkaniner og en stor tamkanin fra Belgien (hvid belgisk kanin). De første individer af denne race kom til verden i 1902. I sin oprindelige form er den hvide danske landkanin en albino med røde øjne. Den blev brugt som køddyr og kæledyr og var en meget udbredt race. Den er nu på retur og er i dag sjælden.
Den vestafrikanske dværgged er en art, der stammer fra den oprindelige vilde ged i Asien. I dag er den vestafrikanske dværgged et populært husdyr alle steder i verden, da de kan klare sig i alle typer omgivelser. De lever af græsser og kan leve steder, hvor køer og får ikke kan klare sig på grund af varme, tørke og mangel på græs. De er meget hårdføre.