Den seneste tid har været ekstra strabadserende for vores bladskærermyrer. Først døde deres mangeårige dronning, og så blev kolonien invaderet af de aggressive hvidfodede myrer, der forsøgte at udkonkurrere dem.
Nu har vi fået etableret en helt ny koloni, og boet er blevet sikret mod de ubudne gæster. Og det betyder, at du igen kan opleve et af verdens sejeste dyr her hos os.