Årets første gedekid

Vi kunne da godt se, at landracegederne var blevet lidt runde om maven – nogle mere end andre! At vi pludselig fik otte gedekid på to dage, kom alligevel bag på os. Især fordi vi fik hele to sæt trillinger. Det har vi ikke oplevet før.

Selvom to af gedekiddene er lidt små, ser de ud til at følge godt med de andre, så vi er optimistiske.

Under weekendens babyboom overhørte vi for øvrigt en af vores søde gæster sige, at ét af kiddene da burde hedde ”Prosit”, da det nøs lige efter, at det var blevet født. Vi synes, at det er et rigtig godt navn, så det er hermed vedtaget.

Billederne her er af nogle af vores tidligere gedekid, men du kan se en lille videosnas af de helt nye kid lige her.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)