Tirsdag den 24. august kl. 15-17 inviterer Randers Regnskov lærere fra Randers Kommune til åbent hus i Skoletjenesten.
- Hvad koster det at benytte Randers Regnskovs Skoletjeneste?
- Hvilke emner undervises der i?
- Hvor meget skal man forberede sig inden besøget?
- Findes der nogle spændende materialer?
Alt dette og meget mere kan du få svar på denne eftermiddag. Du kan også få en lille forfriskning, lidt brochurer og en snak med nogle af medarbejderne. Det hele foregår i Skoletjenestens lokale. Der vil selvfølgelig også være mulighed for en tur i kuplerne.
Arrangementet er for lærere og ganske gratis, men du bedes tilmelde dig hos Skoletjenesteansvarlig, Charlotte Trolle, på [email protected] senest den 23. august. Vel mødt til en hyggelig og inspirerende dag!