Barselsvikariat som dyrepasser
Randers Regnskov søger en kompetent og ambitiøs uddannet dyrepasser til daglig pasning af Regnskovens dyr i et barselsvikariat til ansættelse i perioden 20. maj 2026 – 14. marts 2027.
Vi søger en medarbejder, som brænder for dyr, har flair for pasning af disse og passer ind i vores team. Du skal have gå på mod og kunne arbejde selvstændigt under kyndig vejledning fra verdens stærkeste dyreteam.
Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i daglig pasning af vores dyrehold, der består af både fisk, fugle, padder, insekter, led-, kryb- samt pattedyr. Du skal i øvrigt kunne formidle naturens forunderlighed til vores gæster.
Du vil indgå i et team af engagerede dyrepassere, som sætter faglig stolthed, entusiasme og humor i højsædet.
Faglige kompetencer
- Du er færdiguddannet dyrepasser
- Du har kørekort til bil
Personlige kompetencer
- Du har gå på mod og en sult efter faglig viden om dyr og natur.
- Du har overblik i pressede situationer.
- Du er udadvendt og synes om at formidle.
- Du er målrettet, engageret, ansvarsbevidst, stabil, løsningsorienteret, fleksibel, ærlig og loyal.
- Du kan bidrage med en positiv stemning til et stærkt team.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 1. marts 2026.
Samtaler afholdes løbende i Randers Regnskov, Tørvebryggen 11, 8900 Randers.
Send en skriftlig ansøgning inkl. CV og gerne en kort, kreativ videoansøgning på et par minutter til [email protected]. Selve billedkvaliteten af din videoansøgning betyder ikke noget. En film optaget med en telefon er fin - det er din fremtoning, vi er interesseret i.
Ansøgere, som ikke får svar inden 1. april 2026, er ikke kommet i betragtning til stillingen.

