Randers Regnskov - Tropical Zoo
Randers Regnskov - Tropical Zoo
DanskEnglishDeutsch
Dyr i Randers Regnskov

Cubakrokodille (Crocodylus rhombifer)

 

Kategori:

Krybdyr.

Udbredelse:

Sydamerika.

Placering:

Sydamerikakuplen.

Biologi:

Cubakrokodillen er den krokodilleart der er mindst udbredt. Den lever kun på den nordvestlige del af Cuba. De foretrækker at leve i sumpområder og ses kun sjældent i saltvand.

Cubakrokodillen har meget store tænder specielt forrest i munden. Disse tænder virker meget store i forhold til cubakrokodillens foretrukne føde som er fisk, hutiaer og skildpadder. Forklaringen på, hvorfor disse krokodiller har så store tænder, er at cubakrokodillen har levet af kæmpedovendyr, der i dag er uddøde. Kæmpedovendyr var på størrelse med bjørne og et sådant bytte krævede et meget kraftigt tandsæt.

Når krokodiller lægger æg, graver de en rede i jorden, hvor de lægger æggene og dækker dem til med jord. Det er temperaturen i reden, der bestemmer kønnet af ungerne inde i æggene. Det er en meget lille temperaturforskel, der afgør, om ægget udvikler sig til en han eller en hun. Hvis temperaturen er 30-32 grader udvikler æggene sig til hanner, hvis temperaturen er over eller under bliver det til hunner.

 

Relation til mennesker:

Skindet fra cubakrokodiller bruges til tasker, punge og sko. Kødet sælges som en stor delikatesse. Mennesker er faktisk cubakrokodillernes største fjende. I dag er der kun mellem 3000 og 6000 individer tilbage og man forsøger i fangenskab at få cubakrokodiller til at yngle for at undgå, at arten uddør.

 

Oprettet:

21-06-2005 12:50

Opdateret:

23-10-2009 11:31

 
TopAttraktioner.dk

RANDERS REGNSKOV · TØRVEBRYGGEN 11 · 8900 RANDERS · TLF. 87 10 99 99

Kontakt osproduceret af houmark.com