Randers Regnskov - Tropical Zoo
Randers Regnskov - Tropical Zoo
DanskEnglishDeutsch
Se også
 
Asienkuplen - nyrenoveret 2010

Vidste du at

tapiren kan forsvare sig mod en jaguar, der er sprunget ned på dens ryg, ved at løbe ind i et meget tæt krat? Jaguaren har svært ved at få kløerne ind i tapirens tykke skind, og kan derfor ikke holder fast, hvorfor den bliver fejet af i krattet.

Asienkuplen

I foråret 2010 er Asienkuplen blevet tematiseret, så det nu indeholder et stort antal tempelelementer fra den Cambodianske regnskov. Der er desuden blevet bygget et nye anlæg til skildpadder og et nyt anlæg til hulepindsvin. 

Det nyombyggede tempelområde i Asienkuplen
Hulepindsvin i deres nye anlæg

 

Den asiatiske kuppel har et areal på 700 kvadratmeter og er 14 meter høj. Som i de andre regnskovskupler er der året rundt en temperatur på 22-27 grader og en fugtighed tæt på 100%.

 

I kuplen er der et akvarieafsnit med en lang række asiatiske fisk og skildpadder. Af andre seværdigheder kan nævnes et stort anlæg, hvor asiatiske dværgoddere og hættet gibbon lever sammen.

 

Fritflyvende i kuplen er der et stort antal fugle samt over 30 flyvende hunde. De flyvende hunde, som er en slags flagermus, har et vingefang på over 70 cm.

 

Fra det højeste udsigtspunkt er der en forholdsvis stejl nedkørsel, som skal passeres med forsigtighed af kørestolsbrugere og gangbesværede.

Gibbonparret

I Asienkuplen kan du i et stort anlæg opleve gibbonparret og deres 2 unger. Hannen og hunnen synger duet både morgen og aften ved solopgang og solnedgang. Du kan også opleve gibbonabernes helt specielle måde at bevæge sig på, hvor de svinger sig fra gren til gren som et pendul.

Gibbonhunnen passer godt på sin unge.
TopAttraktioner.dk

RANDERS REGNSKOV · TØRVEBRYGGEN 11 · 8900 RANDERS · TLF. 87 10 99 99

Kontakt osproduceret af houmark.com