Seksbåndet bæltedyr

Seksbåndet bæltedyr  (Euphractus sexcinctus)

I Randers Regnskov har vi to seksbåndede bæltedyr, der på ryggen har et tykt "panser". Panseret gør dem så tunge, at de synker til bunds, hvis de prøver at krydse en flod uden først at sluge en masse luft. Bæltedyrene kan nemlig puste sig op som en ballon, hvorved de bliver i stand til at svømme over floden uden problemer.

Kategori:

Pattedyr

Udbredelse:

Sydamerika

Placering:

Sydamerikakuplen

Biologi:

Der findes omkring 20 nulevende arter af bæltedyr. Blandt de største findes kæmpebæltedyret, der kan blive op til 1.5 m lange og veje omkring 60 kg. I den anden ende af skalaen ligger det kun 12 cm lange pygmæ bæltedyr. Fælles for dem er, at de har en tyk hud, der beskytter dem mod fjender.

Det er dog kun ganske få arter af bæltedyr, heriblandt det trebåndede bæltedyr, der rent faktisk er i stand til ar rulle sig sammen til en kugle, da flertallet har for mange "bælter" eller led. Det seksbåndede bæltedyr har oftest, som navnet siger, seks bælter. De kan dog have op til otte bælter.

I stedet for at rulle sig sammen, når de føler sig truet, løber de ofte i sikkerhed i kaktusplanter eller andre stikkende gevækster, der virker yderst generende på et rovdyr men altså ikke generer bæltedyrene, da deres tykke panser beskytter dem mod piggene.

Bæltedyrets tykke panser gør dem så tunge, at de ikke kan svømme på traditionel vis. De synker simpelthen til bunds, hvis de bevæger sig ud i vand uden først at tage nogle særlige midler i brug: Har de behov for at krydse en sø eller en flod, er de i stand til at sluge en masse luft og på den måde nærmest puste sig op som en ballon. Bæltedyret kan sluge så meget luft, at det næsten fordobler sin størrelse. Med så meget "luft i maven" bliver bæltedyret nu i stand til at flyde. Hvis det dog blot er en lille flod, de skal over, kan de også vælge at tage en dyb vejrtrækning og kravle på bunden over på den anden side. Et bæltedyr kan holde vejret i ca. 6 minutter.

Det seksbåndede bæltedyr er, til forskel fra andre arter af bæltedyr, vågent om dagen. De lever hovedsageligt af planter og frugter, men går ikke af vejen for insekter og orme. Ét enkelt bæltedyr siges at kunne spise op til 100 kg insekter om året. De spiser også gerne døde dyr og man har observeret, at de spiser af større døde dyr ved at kravle op på dem og flænse kødlunser af.

Bæltedyr har store kløer på fødderne og er rigtig gode til at grave. Hvis vore to seksbåndede bæltedyr levede frit i kuplen, ville der i løbet af ganske kort kun være få planter tilbage, da bæltedyrene ville have gravet dem op. Bæltedyrene bruger især deres kløer til at grave huler, hvori de gemmer sig i løbet af natten. Hulen er ofte beboet af flere bæltedyr på én gang, og nogle gange bor der også kaniner eller stinkdyr i selv samme hule.

 

Relation til mennesker:

På grund af det seksbåndede bæltedyrs graveadfærd anses de af mange landmænd for at være skadedyr. De gennempløjer markerne og ødelægger afgrøderne. PÅ andre områder anses de derimod for at være et nyttedyr, da de spiser mange insekter, som ellers ville have ødelagt afgrøderne.

Det seksbåndede bæltedyr er relativt almindeligt i Sydamerika, hvor de lokale indianere i Argentina fanger dem og spiser dem. Bagefter bruger de halen fra bæltedyret som en slags taske til at opbevare deres redskaber til at lave ild.

Oprettet:

24-05-2007 15:43

Opdateret:

15-05-2009 13:03