Nibåndet bæltedyr

Nibåndet bæltedyr (Dasypus novemcinctus)

Det nibåndede bæltedyr er godt beskyttet af en tyk hud, der fungerer ligesom skjoldet på en skildpadde. Når den føler sig truet, ruller den sig sammen som et pindsvin og bliver liggende sådan indtil faren er drevet over.

Kategori:

Pattedyr

Udbredelse:

Sydamerika

Placering:

Ikke en del af udstillingen

Biologi:

Der findes flere arter af bæltedyr. Fælles for dem er, at de har den tykke hud, der beskytter dem mod fjender. For at bæltedyr kan rulle sig sammen, er de nødt til at have "bælter" eller led i den stive, tykke hud og det nibåndede bæltedyr har oftest, som navnet siger - ni bælter. De kan dog have alt fra 7-11 bælter.

Bæltedyr er vågne om aftenen og om natten, hvor de leder efter orme, insekter, svampe og frugter. De har en tryne, der minder om en grisetryne. Den bruger de til at rode i jorden og snuse sig frem til mad. Faktisk kan et bæltedyr holde vejret i op til 6 minutter for at undgå at indhalere jord og snavs.

Bæltedyr har desuden store kløer på fødderne. Bæltedyret er rigtig god til at grave. De gemmer sig i deres hule i løbet af dagen. Denne hule er ofte beboet af flere bæltedyr på en gang og nogle gange bor der også kaniner eller stinkdyr.

Hvis et bæltedyr føler sig truet eller bliver overrasket, har det et meget specielt forsvar. Den springer pludseligt lodret op i luften. Denne usædvanlige refleks overrasker rovdyret og giver bæltedyret en mulighed for at sprinte væk i sikkerhed.

Det nibåndede bæltedyr er på trods af sit besynderlige udseende et pattedyr. Det kan man se på, at det har 4 dievorter på maven - en til hver unge. Bæltedyr får nemlig firlinger, som oven i købet er identiske og derfor har samme køn. Ungerne fødes meget veludviklede. De har åbne øjne og kan gå rundt kort efter, de er blevet født. Efter et par uger følges de med deres mor ud for at finde mad om natten.

Relation til mennesker:

Mange steder i Syd- og Mellemamerika spiser man bæltedyr. Selvom bæltedyr kan ødelægge afgrøder, anses de oftest for at være et nyttedyr, idet bæltedyr spiser mange af de insekter, der lever omkring husene, såsom kakerlakker.

Bæltedyr bruges også som forsøgsdyr. Det skyldes, at bæltedyr altid føder enæggede firlinger. Når man laver forsøg på dyr, er det nemlig meget vigtigt, at de dyr, man undersøger, er så ens som muligt.

Oprettet:

21-09-2005 14:18

Opdateret:

27-07-2015 10:33