Dødsensfarlige "babyer"

De er små og ser måske ganske harmløse ud, men tag ikke fejl! I Dioramahallen er der netop flyttet to små vestlige diamantklapperslanger og en enkelt puffadder ind, og de er trods deres størrelse livsfarlige for mennesker.

Gifttænder såvel som giftkirtler er helt udviklede, og giften er fuldt ud lige så stærk som de voksnes. Ungerne er naturligvis så små, at mængden af gift er væsentlig mindre end hos de voksne. Til gengæld har de små ”babyslanger” et yderst iltert temperament og tøver ikke med at forsvare sig med bid, hvis de føler sig truede.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)