Randers Regnskov FAQ

Den første del af Randers Regnskov, den Afrikanske- og Asiatiske kuppel, kostede ca. 25 mio. at bygge, mens udvidelsen med den Sydamerikanske kuppel og tilhørende nye indgangsparti kostede ca. 64 mio. Endelig kostede Saltvandsakvariet ca. 10 mio.

Direktør Henrik Herold.

Randers Regnskov er en selvejende institution drevet af Fonden for Randers Regnskov. Bestyrelsen består af syv medlemmer, som sidder for fire år af gangen. Den daglige drift af Randers Regnskov ledes af direktøren, Henrik Herold.

Selvom Randers Regnskov er opbygget så energirigtigt som muligt, bruges der året rundt energi for at give dyrene og planterne optimale forhold. Der bruges ca. 2000 MWh fjernvarme om året på at varme Randers Regnskov op, hvor det gennemsnitlige forbrug for en familie i et parcelhus er 11 MWh. Energiforbruget pr. kubikmeter bygning er altså mindre i Randers Regnskov end i et almindeligt parcelhus, hvilket skyldes kuplernes form og valg af materialer.

Kuplernes runde form er valgt, fordi den giver den størst mulige volumen med mindst mulig overflade. Det betyder mindre energiforbrug og mere plads til dyrene. Derudover er de trekantede ruder i selve kuplerne lavet af tranparent tre-lags polycarbonat. I forhold til glas er polycarbonat et let materiale, og det holder ligeså godt på varmen som en termorude. Samtidig beskytter polycarbonaten mod, at regnskovens planter bliver afsvedet af solen om sommeren.

Der bruges ca 14.000 m3 vand om året, hvor meget af det er genbrugsvand. Til sammenligning er det gennemsnitlige vandforbrug for en familie i et parcelhus er 110 m3.

Der bruges ca. 375 MWh el om året, hvor det gennemsnitlige forbrug for en familie i et parcelhus er 5 MWh.Der bruges ca. 375 MWh el om året, hvor det gennemsnitlige forbrug for en familie i et parcelhus er 5 MWh.

I Randers Regnskov er der over 200 forskellige dyrearter i kuplerne og ca. 75 forskellige arter i Saltvandsakvariet.

De fleste dyr i Randers Regnskov kommer fra andre zoologiske haver. Der samarbejdes om avlen på zoodyr gennem deltagelse i et seriøst planlagt avlssamarbejde (EEP – European Endangered Species Programme), og kun i meget sjældne tilfælde fanger man dyr ind fra naturen.

Der er over 450 plantesorter i de tre kupler.

Nogle af planterne er hentet fra gartnerier i Mellemamerika, nogle kommer fra botaniske haver eller gartnerier i Danmark, og nogle er blevet givet af private, som ikke længere havde plads til dem. Gartnerne har også et lille gartneri i Sydamerika-kuplen, hvor de opformerer frø og stiklinger fra egne planter eller frø hjembragt fra rejser rundt om i verden.

Det er der pt. ikke nogen planer om.

Ca. 300.000 gæster besøger Randers Regnskov hvert år.

Randers Regnskovs Afrikanske- og Asiatiske kuppel åbnede den 13. juni 1996, mens Sydamerika-kuplen blev indviet d. 18. april 2003.

De tre kupler er henholdsvis 500 m2, 700 m2 og 2000 m2. Det samlede udstillingsareal er på ca. 3.900m2. Der kan altså maksimalt være 1600 gæster i Randers Regnskov på én gang.

Randers Regnskov donerer 1 kr. pr. betalende gæst til Randers Regnskovs Naturfond, svarende til ca. 200.000 kr årligt. Naturfonden indsamler yderligere 30 - 40.000 kr årligt som donationer fra Regnskovens gæster og lokale firmaer. Naturfondens midler bliver hovedsageligt brugt på to projekter, nemlig et projekt der støtter indianerne i Verde Sumacos kamp mod ødelæggelser af deres regnskov og et projekt i Uganda der skal øge befolkningens forståelse for værdien af at beskytte de krybdyr der lever i deres land.

Alt i alt har Randers Regnskov støttet regnskovsbevarelse med over 3,5 millioner kr. siden 1996.

  • Læs mere om Verde Sumaco i Ecuador

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)