De hvidlæbede frøer er mestre i at kamouflere sig og det kan godt være en udfordring at finde frøerne. Om dagen sidder de nemlig på bladene. Når de sidder på et blad og trykker sig ind til det, falder [...] falder deres grønne farve fuldstændig i med bladets. De gemmer fødderne under kroppen og lukker øjnene. På den måde er alt, hvad der er synligt af frøen, grønne farver.

hvert af de seks ben, sidder der særlige sanse organer, som de kan smage med. De behøver derfor blot at lande på noget for at afgøre, om det er spiseligt eller ej. De spiser med en lang snabel, som de stikker [...] stikker ned i blomsterne for at nå ned til nektaren. Når de ikke bruger snablen, ruller de den sammen, så den ikke er i vejen.

halve år, der er oversvømmelse har scalaren mulighed for at svømme ind i regnskoven og leve af alt, hvad de kan finde under træerne af insektlarver, krebsdyr, snegle og andet godt. [...] oversvømmede skov. I dette anlæg stiger og falder vandstanden på samme måde som den gør i amazonfloden. De lever naturligt i amazonfloden, som hvert år oversvømmer store dele af amazonas regnskovene. Det halve

hulefårekyllingerne i Afrikagrotten, hvor de lever frit. De kan være svære at få øje på, da de er godt kamoufleret, men når de bevæger sig over klipperne, er de nemmere at se. Hulefårekyllingerne er absolut [...] absolut ikke i sikkerhed i Afrikagrotten, her lever der nemlig gekkoer, som gerne spiser dem, hvis de kommer for tæt på. Desuden bruges almindelige fårekyllinger som foder til mange af dyrenen i Regnskoven

giftige frø, selvom den ikke spiser dem. Den er er også et af de eneste dyr, som kan åbne paranødder. Agoutien spiller derfor en vigtig rolle i frøspredningen hos især de planter, som ingen andre vil eller

danske egern i størrelsen, men det spiser ikke nødder og kogler ligesom det danske. I stedet foretrækker det en mere eksotisk føde bestående af frugter og insekter. De går heller ikke af vejen for et fugleæg [...] fugleæg i ny og næ. Pragtegernet fungerer som en vigtig frøspreder i de sydøstasiatiske regnskove. Frøene bliver spist men ikke ødelagt, og når frøet kommer ud igen, er det blevet aktiveret af mavesyren

til, at hannen simpelthen ikke kan vente og derfor prøver at parre hunnen, før hun er klar. Det gør de dog sjældent mere end én gang!

Når aardvarken opsporer et myre- eller termitbo, bruger den sine lange, kraftige negle til at grave sig frem til boets lækre indhold. For at undgå at få næse og lunger fyldt med jord, støv og angrebsl

Den lyserøde ara har en meget smuk og farvestrålende fjerdragt. Den er overvejende rød, men har blå og gule aftegninger på vingerne. Desuden har den korte hvide fjer i ansigtet.

men det er kun en fordel for tudsehovedskildpadden, da den derved kan gemme sig for sine fjender. De bliver nemt stressede, hvis vandet er klart, da det gør dem til et nemt bytte for fugle.