Den gulplettede klippegrævling er et lille, gådefyldt dyr på størrelse med en kat. Dens overfladiske lighed med gnavere gjorde, at den i 1800-tallet blev placeret i familien Procaviidae, der direkte oversat [...] betyder ”Før marsvinet”. Klippegrævlingen har dog hverken noget med marsvin eller grævlinger at gøre. Den er nemlig i familie med noget så uventet som elefanten.

der er almindelig i Thailand og på Borneo. Den lever af blomster, knopper, frugter, nødder og frø. Den har fået sit navn, da den hænger med hovedet nedad, når den sover - ligesom flagermus.

vil sige at den både lever i vand og på land. I Randers Regnskov lever terrapinskildpadden i Sydamerikakuplen. Den er faktisk fritlevende men ses oftest i den oversvømmede skov. Her deler den vand med t

Den lyserøde ara har en meget smuk og farvestrålende fjerdragt. Den er overvejende rød, men har blå og gule aftegninger på vingerne. Desuden har den korte hvide fjer i ansigtet.

Den hvidkindede turako er godt kamoufleret med sin flotte grønne farve, men når den flyver afsløres de postkasse røde vinger. Den voldsomt røde farve kan virke skræmmende og overraskende for turakoens [...] orange hud omkring øjnene. Navnet skyldes de hvide fjer på kinderne. Når en turako er på vagt rejser den nogle lange fjer på hovedet. Disse fjer kan være op til 5 cm lange.

er et meget langsomt dyr og er Asiens udgave af et dovendyr. Den har sindige bevægelser, der gør, at den kan være meget svær at få øje på. Den nemmeste måde at finde dem på er ved at lyse op i træerne om [...] lyser på dem, selv fra en stor afstand. Plumplorien er hovedsageligt aktiv om natten, om dagen sidder den højt oppe i et træ og sover.

med en stor trang til at hamstre. Faktisk er trangen så stor, at den indsamler selv uspiselige, giftige frø, selvom den ikke spiser dem. Den er er også et af de eneste dyr, som kan åbne paranødder. Agoutien

nen er et stort firben, der kan blive op til halvanden meter lang. Den lever af æg, krabber, andre firben, ja stort set alt, hvad den kan komme i nærheden af.

bruger den sine lange, kraftige negle til at grave sig frem til boets lækre indhold. For at undgå at få næse og lunger fyldt med jord, støv og angrebslystne termitter under udgravningen, har den for enden

stikker ned i blomsterne for at nå ned til nektaren. Når de ikke bruger snablen, ruller de den sammen, så den ikke er i vejen.