væsentligt mindre end hos de voksne, men til gengæld har de små slanger et yderst iltert temperament, og tøver ikke med at forsvare sig med bid hvis man kommer dem for nær!

n, her lever der nemlig gekkoer, som gerne spiser dem, hvis de kommer for tæt på. Desuden bruges almindelige fårekyllinger som foder til mange af dyrenen i Regnskoven. Disse ses ofte i skovbunden i kuplerne [...] I Randers Regnskov kan man se hulefårekyllingerne i Afrikagrotten, hvor de lever frit. De kan være svære at få øje på, da de er godt kamoufleret, men når de bevæger sig over klipperne, er de nemmere at

og sove. Først hen på eftermiddagen bliver de aktive og kommer ned i deres fodringstræ og henter frugt fra skålene. Hvert år yngler de og man kan ofte se ungerne sidde på moderen under hendes vinge.

fodres lungefisken af og til med døde mus. Den er lynhurtig, når der er mad i nærheden, og suger meget hurtigt hele musen ind i munden. Man skal derfor ikke stikke fingrene ned til lungefisken, selv om den

Når aardvarken opsporer et myre- eller termitbo, bruger den sine lange, kraftige negle til at grave sig frem til boets lækre indhold. For at undgå at få næse og lunger fyldt med jord, støv og angrebslystne [...] nde tryne med næsebor, der er fyldt af lange, lyse hår og hudfolder. Disse gør aardvarken i stand til nærmest at forsegle næseborene.

hun skal blive til flere hos det afrikanske hvidbugede pindsvin, er en god portion tålmodighed fra hannens side påkrævet. En hun i parringshumør vil lægge piggene ned, så hannen kan komme til. Det hænder [...] hænder dog af og til, at hannen simpelthen ikke kan vente og derfor prøver at parre hunnen, før hun er klar. Det gør de dog sjældent mere end én gang!

Gyldenagoutien er en mellemstor gnaver fra Sydamerika med en stor trang til at hamstre. Faktisk er trangen så stor, at den indsamler selv uspiselige, giftige frø, selvom den ikke spiser dem. Den er er

I Randers Regnskov kan man møde scalaren i den oversvømmede skov. I dette anlæg stiger og falder vandstanden på samme måde som den gør i amazonfloden. De lever naturligt i amazonfloden, som hvert år o

sammen med flere andre slangearter. Hvis det ikke lykkedes at finde en kongepython i slangetemplet, kan man være heldig at møde en guide, der viser en frem for publikum.

er spiseligt eller ej. De spiser med en lang snabel, som de stikker ned i blomsterne for at nå ned til nektaren. Når de ikke bruger snablen, ruller de den sammen, så den ikke er i vejen.