Når aardvarken opsporer et myre- eller termitbo, bruger den sine lange, kraftige negle til at grave sig frem til boets lækre indhold. For at undgå at få næse og lunger fyldt med jord, støv og angrebslystne

der direkte oversat betyder ”Før marsvinet”. Klippegrævlingen har dog hverken noget med marsvin eller grævlinger at gøre. Den er nemlig i familie med noget så uventet som elefanten.

Agoutien spiller derfor en vigtig rolle i frøspredningen hos især de planter, som ingen andre vil eller kan sætte tænderne i.

som de kan smage med. De behøver derfor blot at lande på noget for at afgøre, om det er spiseligt eller ej. De spiser med en lang snabel, som de stikker ned i blomsterne for at nå ned til nektaren. Når

adgang til den store sø og har mulighed for at kravle på land. På land ser man dem enten solbade eller ligge halvt nedgravet i jorden.

flok af smaragdduer frit i Asienkuplen. Her ses de oftest på skovbunden, hvor de leder efter mad, eller sidder og sover på en gren.

I Randers Regnskov kan man møde scalaren i den oversvømmede skov. I dette anlæg stiger og falder vandstanden på samme måde som den gør i amazonfloden. De lever naturligt i amazonfloden, som hvert år o

Bulbulerne er en familie af fugle under spurvefuglene. Det vil sige, at bulbulerne er beslægtet med andre småfugle såsom svaler og vipstjerter. De er karakteristiske ved, at de har små hårlignende fje

I Randers Regnskovs asiatiske kuppel kan du finde de australske flodkrebs. Hvis du kigger godt efter i de små søer, kan du ofte se en klosaks stikke ud under stenene. De australske flodkrebs deler søe

Humlebifisken er en af verdens mindste ferskvandsfisk. Den har fået sit navn på grund af de orange og sorte bånd den har på kroppen ligesom striberne på en humlebi. Desuden svømmer de målrettet rundt