Det blir’ uhyyyggelig hyggeligt!

Fejrer vi Halloween igen i år? Ja, det kan du tro, at vi gør!

Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen lørdag den 28. oktober, find din allermest uhyggelige udklædning frem og glæd dig til en uhyggeligt hyggelig aften.

Vi har åbent kl. 10-21, men det er først fra kl. 17, at Halloween stemningen for alvor begynder at brede sig, når vi slukker lyset i kuplerne og slipper alle jungleheksene løs – bare rolig, de er faktisk ret søde og slet ikke så uhyggelige, som de ser ud!

Gratis entré for alle udklædte kl. 17-21

Aftenens program

  • 17.00 - 20.00 Besøg "Den uhyggelige hyggestue"
  • 17.30 Smagsprøver på insektsnacks i Hyggestuen
  • 18.00 Fremvisning af klamme kryb i Forhallen
  • 19.00 Smagsprøver på insektsnacks i Hyggestuen
  • 19.30 Fremvisning af klamme kryb i Forhallen
  • 20.00 Kåring af bedste udklædning i Forhallen
  • 21.00 Tak for i aften

Den uhyggelige hyggestue

I den uhyggelige hyggestue, der er åben kl. 17-20, steger vi insekter, klippe-klistrer og kigger på flotte kranier og udstoppede dyr.

Smag lækre snacks

Mød klamme kryb

Husk lommelygten!

Vind en rundvisning

Ja, den er god nok! Ved at iklæde dig din mest uhyggelige udklædning kommer du ikke alene gratis ind mellem kl. 17-21. Du har også muligheden for at vinde en rundvisning i Randers Regnskov med privat guide for op til 6 personer.

Det eneste, du skal gøre, er at møde op kl. 20 i forhallen, hvor vinderen af årets store Halloween udklædningskonkurrence kåres.  

Vil du have et smugkig på, hvad der venter dig?

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)