frøer er mestre i at kamouflere sig og det kan godt være en udfordring at finde frøerne. Om dagen sidder de nemlig på bladene. Når de sidder på et blad og trykker sig ind til det, falder deres grønne

ben nytter det ikke noget at løbe sin vej, hvis en fjende har sat sig for at gøre én til dagens måltid. Når dykkerantilopen føler sig truet dykker den derfor ned i vegetationen i skovbunden i håb om ikke

tæerne, har løvfrøerne adskilte tæer med sugekopper. Disse sugekopper gør, at løvfrøerne kan suge sig fast på glatte overflader som blade, grene og endda også på glas.

forskellig størrelse, melorme og andre insekter. Udover det, de bliver fodret med, kan de selv tage for sig af retterne. Der er nemlig mange fritlevende insekter i kuplen.

findes både i syd- og nordamerika og er en meget talrig art. Det er en sumpskildpadde, hvilket vil sige at den både lever i vand og på land. I Randers Regnskov lever terrapinskildpadden i Sydamerikakuplen

vandet ugennemsigtigt, men det er kun en fordel for tudsehovedskildpadden, da den derved kan gemme sig for sine fjender. De bliver nemt stressede, hvis vandet er klart, da det gør dem til et nemt bytte

Når aardvarken opsporer et myre- eller termitbo, bruger den sine lange, kraftige negle til at grave sig frem til boets lækre indhold. For at undgå at få næse og lunger fyldt med jord, støv og angrebslystne

Mozambique har forstået at udnytte til redde menneskeliv. Man har nemlig trænet rotter til at snuse sig frem til de mange landminer, der stadig ligger i jorden efter mange års borgerkrig. Rotterne er mindst

voksne, men til gengæld har de små slanger et yderst iltert temperament, og tøver ikke med at forsvare sig med bid hvis man kommer dem for nær!

hvor de lever frit. De kan være svære at få øje på, da de er godt kamoufleret, men når de bevæger sig over klipperne, er de nemmere at se. Hulefårekyllingerne er absolut ikke i sikkerhed i Afrikagrotten