spiser dem, hvis de kommer for tæt på. Desuden bruges almindelige fårekyllinger som foder til mange af dyrenen i Regnskoven. Disse ses ofte i skovbunden i kuplerne. [...] I Randers Regnskov kan man se hulefårekyllingerne i Afrikagrotten, hvor de lever frit. De kan være svære at få øje på, da de er godt kamoufleret, men når de bevæger sig over klipperne, er de nemmere at

redde menneskeliv. Man har nemlig trænet rotter til at snuse sig frem til de mange landminer, der stadig ligger i jorden efter mange års borgerkrig. Rotterne er mindst lige så effektive til dette som bombehunde

Den gulplettede klippegrævling er et lille, gådefyldt dyr på størrelse med en kat. Dens overfladiske lighed med gnavere gjorde, at den i 1800-tallet blev placeret i familien Procaviidae, der direkte oversat

indsamler selv uspiselige, giftige frø, selvom den ikke spiser dem. Den er er også et af de eneste dyr, som kan åbne paranødder. Agoutien spiller derfor en vigtig rolle i frøspredningen hos især de planter

andre insekter. Udover det, de bliver fodret med, kan de selv tage for sig af retterne. Der er nemlig mange fritlevende insekter i kuplen.

måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop, der er en rigtig lækkerbisken for mange.

Når aardvarken opsporer et myre- eller termitbo, bruger den sine lange, kraftige negle til at grave sig frem til boets lækre indhold. For at undgå at få næse og lunger fyldt med jord, støv og angrebsl

Den lyserøde ara har en meget smuk og farvestrålende fjerdragt. Den er overvejende rød, men har blå og gule aftegninger på vingerne. Desuden har den korte hvide fjer i ansigtet.

Dumerilvaranen er et stort firben, der kan blive op til halvanden meter lang. Den lever af æg, krabber, andre firben, ja stort set alt, hvad den kan komme i nærheden af.

Hjemvagtlerne lever frit i Regnskovens Asienkuppel. Her lever de i en lille gruppe. De har fået kyllinger flere gange. Kyllingerne er klar til at følge med deres forældre, fra det øjeblik de klækker.