Den gulplettede klippegrævling er et lille, gådefyldt dyr på størrelse med en kat. Dens overfladiske lighed med gnavere gjorde, at den i 1800-tallet blev placeret i familien Procaviidae, der direkte oversat

indsamler selv uspiselige, giftige frø, selvom den ikke spiser dem. Den er er også et af de eneste dyr, som kan åbne paranødder. Agoutien spiller derfor en vigtig rolle i frøspredningen hos især de planter

dem, hvis de kommer for tæt på. Desuden bruges almindelige fårekyllinger som foder til mange af dyrenen i Regnskoven. Disse ses ofte i skovbunden i kuplerne.

Plumplorien er et meget langsomt dyr og er Asiens udgave af et dovendyr. Den har sindige bevægelser, der gør, at den kan være meget svær at få øje på. Den nemmeste måde at finde dem på er ved at lyse op

Pragtegernet ligner det danske egern i størrelsen, men det spiser ikke nødder og kogler ligesom det danske. I stedet foretrækker det en mere eksotisk føde bestående af frugter og insekter. De går hell

Den lyserøde ara har en meget smuk og farvestrålende fjerdragt. Den er overvejende rød, men har blå og gule aftegninger på vingerne. Desuden har den korte hvide fjer i ansigtet.

Når aardvarken opsporer et myre- eller termitbo, bruger den sine lange, kraftige negle til at grave sig frem til boets lækre indhold. For at undgå at få næse og lunger fyldt med jord, støv og angrebsl

Så snart de unge kobraslanger klækker fra deres æg er de særdeles farlige for mennesker. Gifttænder og giftkirtler er fuldt udviklede, og giften er fuldt ud lige så stærk som de voksnes. Ungerne er na

I Randers Regnskov lever de flyvende hunde frit i Asienkuplen. Flokken består af omkring 30 individer. De bruger det meste af dagen på at hænge i trætoppene og sove. Først hen på eftermiddagen bliver

Dumerilvaranen er et stort firben, der kan blive op til halvanden meter lang. Den lever af æg, krabber, andre firben, ja stort set alt, hvad den kan komme i nærheden af.