Rundvisning i Tidsrejsen
Giv eleverne en tur ud af klasselokalet og tilbage i tiden!
Sammen med en guide vandrer I gennem den udendørs udstilling Tidsrejsen, hvor der både er spændende dyr og masser af spændende viden om Danmarks (natur)historie.
Udstillingen er delt op i seks tidsnedslag – sidste mellemistid, istid, bondestenalder, jernalder, nutid og fremtid – der hver især er indrettet med tidstypiske dyr, planter og kulturelementer. Undervejs berører rundviseren temaer som biodiversitet, klima og menneskets indvirkning på naturen.
Rundvisningen hører sammen med undervisningsemnet "Tidsrejsen". Vi anbefaler at kombinere klasseundervisning med rundvisning, men det er også muligt at booke kun ét af tilbuddene.