Bambus er verdens største græsart og meget almindelig i mange tropiske områder. Fælles for alle bambusarter er, at de vokser meget hurtigt. Arten i Randers Regnskov sender bambusskud op, der vokser med op til 30 cm i døgnet. Dette er dog intet mod væksthastigheden i troperne, hvor tropesolen får bambusskuddene til at skyde i vejret med op til 100 cm i døgnet.
Relation til mennesker:
De op til 40 m høje hårde stængler kan anvendes til utallige formål, f.eks som byggematerialer, køkkenredskaber og legetøj.