Paryksilkeaber lever sammen i flokke på op til 19 aber. Disse flokke består af forældrene og deres unger. Forældrene er monogame, det vil sige, at de bliver sammen hele livet. Ungerne bliver sammen med flokken i nogle år og hjælper forældrene med at passe ungerne. På den måde lærer ungerne om yngelpleje, inden de forlader flokken og selv skal stifte en familie.
Der fødes normalt 2 unger af gangen og disse er ofte tveæggede tvillinger. Faren hjælper til under fødslen og det er også ham, der bærer rundt på ungerne. Faktisk er det primært hannen, der passer ungerne og kun når de skal have mælk, kommer de over til moren.
Silkeaberne og tamarinerne adskiller sig fra andre sydamerikanske aber, idet de har kløer i stedet for negle. For små aber, der lever oppe i træerne, er det smartere at have klør, da det gør det nemmere for dem at klatre op ad stammer og grene. De har faktisk så godt fat, at de kan kravle ned ad en træstamme med hovedet først.
Paryksilkeaben lever af frugter og insekter. De spiser mange forskellige slags insekter, som de finder under barken og på stammerne. Det kan både være larver, sommerfugle og kakerlakker. Derudover bider de også huller i nogle specielle træer og spiser saften, som de suger ud.
Relation til mennesker:
Paryksilkeaben er en truet art ligesom mange andre arter af silkeaber og tamariner. Det skyldes, at de områder af regnskov, som de lever i, bliver fældet. Desuden er de meget populære kæledyr. Det er ulovligt at indfange paryksilkeaber i naturen og sælge dem videre som kæledyr, men det sker alligevel.
