Skorpioner er frygtet verden over for giftbrodden på deres hale og de ofte kraftige klosakse foran på kroppen, men faktisk er det kun omkring 25 af verdens godt 1750 arter af skorpioner, der menes at være livsfarlige for mennesker.
Kejserskorpionen hører hjemme i det vestlige Afrika og kan blive op til 20 cm lang. Den hører dermed til blandt verdens største skorpioner. Mange mennesker tror fejlagtigt, at størrelse og giftighed hænger sammen, men det er langt fra tilfældet. Kejserskorpionen har kun en svag gift, og bliver man ramt af giftbrodden, svarer det til at blive stukket af en hveps.
Der findes dog arter, hvis gift kan medføre døden hos mennesker. To af disse kan man møde i det nordlige Afrika og flere steder i Mellemøsten. Både tykhalet skorpion (Androctonus australis) og den israelske ørkenskorpion (Leiurus quinquestriatus) anses for at være blandt verdens mest giftige arter. Begge besidder en kraftig nervegift, der typisk medfører en uudholdelig smerte, der gradvist afløses af feber, krampetrækninger, lammelser og endda død.
Det er dog, som tidligere nævnt, de færreste arter, der kan gøre skade på os mennesker. En tommelfingerregel lyder, at jo større klosakse des svagere stærk gift. Jo mindre klosakse des stærkere gift. Har en skorpion store, stærke klosakse, ligesom kejserskorpionen, behøver den ikke have en stærk gift, der lammer byttet. Den kan bare fastholde byttet med klosaksene og spise det levende. Har den til gengæld små klosakse, er der risiko for, at byttet vrider sig løs og stikker af. Derfor er det smart at have en stærk gift, der lammer byttet.
Foruden kejserskorpionens størrelse er noget af det, der for alvor gør arten fascinerende, omfanget af yngelpleje den udfører. Skorpioner føder levende unger, som de i deres første levetid vogter over med liv og sjæl. Ungerne er helt hvide, når de bliver født. Deres ydre skelet er blødt, og de er meget sårbare. De kravler derfor omgående op på ryggen af deres mor. Her sidder de trygt og godt - i hvert fald lige indtil skorpionmor selv trænger til en lille snack!
Det kan være hårdt arbejde at være en kejserskorpion hun med unger. Hun føder og efterfølgende bærer rundt på helt op til 35 store unger. Med alt det hårde arbejde kan man få brug for at fyldt depoterne lidt op – og så er det nærliggende at tage det, der er lettest tilgængeligt; ungerne. Og hvis det er det, der skal til, for at få energi til at tage sig af resten, er vel slet ikke så dumt endda at æde et par af sine børn!
Et andet unikt træk ved kejserskorpioner er deres ydre skelet eller exoskelettet, som det også kaldes. Kejserskorpioner er aktive om natten, og hvis man vil undgå at blive set i mørket er det en god idé at være sort. Men hvis man lyser på dem med en såkaldt blacklight pære, sker der noget; skorpionerne bliver selvlysende!
I skorpionernes ydre skelet findes et særligt protein, der reflekterer det ultraviolette lys fra blacklight pæren. Dette lys er ikke synligt for det menneskelige øje, men når det rammer proteinet i skorpionernes skelet, vil det fluorescere og derved blive synligt for os. Man ved endnu ikke, hvorfor skorpioner har udviklet denne egenskab.
Relation til mennesker:
Som tidligere nævnt anses kejserskorpionen ikke for farlig, idet den kun har en ganske svag gift på trods af artens store størrelse. Af den grund er den blevet populær at holde som husdyr i mange hjem verden over.
