Randers Regnskov - Tropical Zoo
Randers Regnskov - Tropical Zoo
DanskEnglishDeutsch
Menu
 
Oversigt

Søg i dyredatabasen

Se også hvornår der er

Dragefisk

Når man kigger på en dragefisk, er man ikke i tvivl om, hvorfor den har fået sit navn. Den ligner virkelig en drage og er tilmed næsten lige så farlig som de drager, vi hører om i gammel kinesisk folketro og diverse eventyr. Dragefisken kan dog ikke spy ild men har til gengæld giftkirtler i rygfinnerne, som den bruger, når den skal forsvare sig mod fjender. Her i Randers Regnskov har vi tre af slagsen, som vi bl.a. fodrer med guppyer til gæsternes store fornøjelse.

Klovnefisk

Nede i Randers Regnskovs saltvandsakvarium hører vi jævnligt børn og barnlige sjæle ytre deres genkendelsesglæde over at se "Nemo", som er den tegnefilmsfigur, der gjorde klovnefisk kendt verden over. I den akvarieafdeling, vi kalder "mangroven", har vi nemlig masser af klovnefisk, og netop klovnefisk er biologisk set nogle meget interessante fisk.

Muræne

Hvis du synes, at hajer har nogle imponerende kæber, skulle du tage et kig ned i gabet på en muræne. Ikke nok med at de har kæber inde i selve munden, som er rigt besatte med knivskarpe, bagudrettede tænder, har de, som den eneste gruppe af dyr, et ekstra sæt kæber nede i selve svælget.

Plettet pyton

Mange tror, at kvælerslanger er kæmpe store slanger på flere meter, men det er ikke altid tilfældet. Den plettede pyton er en ægte kvælerslange men bliver som regel kun 1 m og allerhøjst 1.40 m, så den er én af de mindre af slagsen. Kom og se den i vores slangetempel!

Sorttippet revhaj

Ét af de første dyr man møder, når man træder ned i Randers Regnskovs akvarieområde er vores sorttippede revhaj. Verden over har hajer spredt frygt og fået mange mennekser til at gyse ved tanken om at ende sine dage i gabet på sådan én. Den sorttippede revhaj bliver dog betragtet som værende én af de mere fredelige arter, og på nuværende tidspunkt er det kun sket 28 gange nogensinde, at den uprovokeret har angrebet mennekser - dog aldrig med en dødelig udgang.

Viser resultaterne 1 til 5 ud af 5.

1-5

TopAttraktioner.dk

RANDERS REGNSKOV · TØRVEBRYGGEN 11 · 8900 RANDERS · TLF. 87 10 99 99

Kontakt osproduceret af houmark.com