I Randers Regnskov lever der amerikanske kakerlakker i alle kuplerne. De fungerer som foder for masser af dyr som firben, frøer, tudser, fugle og aber. De er nataktive, så derfor ser man dem sjældent i dagtimerne, hvor Regnskoven er åben. Om aftenen kommer de frem fra deres skjul i klipper og sprækker.
Den asiatiske rottesnog lever frit i slangegården i Randers Regnskov. Her har de flere gange fået unger. Æggene bliver lagt i huller i jorden. Hvis dyrepasserne opdager en rede, tager de æggene og lægger dem i en rugemaskine. Det er vigtigt for slangeæg, at de har den rette temperatur under udrugningen, og det er ikke sikkert, at jorden i slangegården er varm nok. Det er dog sket flere gange, at æggene er klækket i slangegården.
I Slangegården kan det være svært at finde slangerne selvom de er meget farvestrålende. Det skyldes, at slangerne gemmer sig på klipperne, i planterne og på jorden. Det er derfor vigtigt at tage sig god tid og kigge sig grundigt omkring.
Man vil ofte kunne finde én eller flere asiatiske tudser sidde mellem planterødder, i klippesprækker eller på klippeafsatser i Randers Regnskovs Asienkuppel. Tudserne sidder stille og gemmer sig om dagen og bliver først aktive, når det bliver aften. Otte asiatiske tudser blev i sin tid udsat i Asienkuplen i håb om, at de ville spise skadedyr som blandt andet snegle. Det er lykkedes så godt, at der i dag stort set ikke findes snegle i Asienkuplen. Samtidigt er de 8 tudser blevet til omkring 500 tudser.
I Randers Regnskovs slangehal er der masser af australske flodkrebs. Hvis man kigger godt efter i de små søer, kan man ofte se en klosaks stikke ud under stenene. De australske flodkrebs deler søerne med fisk og skildpadder og må derfor være hurtige, hvis de vil have fat i maden. De lever af kød og fodres hovedsageligt med muslinger og lignende.
I alle Randers Regnskovs kupler ses myrer. Det er små hvidfodede myrer, der stammer fra Asien. De er kommet til Regnskoven med nogle træer i sin tid. Myrer er, sammen med mange andre insekter, regnskovens skraldemænd. De hjælper med at nedbryde blade, frugter og døde dyr og er derfor vigtige for skovens omsætning.
