Selv om aardvarker i naturen hovedsageligt lever af termitter, kan de sagtens trives uden. I Randers Regnskov fodres aardvarkerne med melorme, hundemad og grøntsager. Som i naturen får de maden ind i munden ved at bruge den lange klistrede tunge. Aardvarkerne kan ses i Afrika-grotten, hvor du kan se dem snuse rundt efter de melorme, som dyrepasserne har gemt i anlægget, eller tage sig en lur i det magelige sand.
De hvidbugede pindsvin lever frit i Afrikakuplen. Her spiser de nogle af de fritlevende insekter som kakerlakker, hulefårekyllinger og melorme. De hvidbugede pindsvin ses oftest sidst på dagen eller om aftenen, hvor de fleste gæster er gået hjem. I dagtimerne kan man til tider se dem sove under en træstub i et en af bedene.
Den normale levealder for et hvidbuget pindsvin er 2-3 år, men i fangeskab kan de blive op til 8-10 år.
Da de første 2 agoutier blev sat fri i Randers Regnskovs Sydamerikakuppel, gik der lang tid, hvor de slet ikke viste sig. Efterhånden som de vænnede sig til deres nye hjem og til de mange mennesker, begyndte de at komme frem oftere og oftere. Agoutien siges at være svær at få til at yngle i fangenskab, da de har brug for meget plads til deres parringsleg. I Randers Regnskov har agoutiparret ynglet flere gange og fået mellem 1 og 3 unger ad gangen.
I Randers Regnskov lever de asiatiske dværgoddere i et bofælleskab med gibbonaberne. Gibbonaberne befinder sig altid oppe i træerne og kommer meget sjældent ned på jorden, så odderne har oftest skovbunden for sig selv. Hvis gibbonaberne kommer for tæt på jorden, skræmmer odderne dem længere op i træerne, og når odderne kravler op i hegnet, kommer gibbonhannen og viser, hvem der bestemmer her.
I Randers Regnskov går dykkerantilopen frit i Afrikakuplen. Her kan man ofte se den ligge i buskadset eller gå rundt på stierne. Den lever af planter og spiser både den mad, der bliver serveret men også nedfaldne blade fra træerne i Afrikakuplen. Når den har spist lægger den sig ind i skjul blandt planterne og tygger drøv. Hvis man kigger godt efter på halsen, kan man faktisk se maden komme op i munden igen og dykkerantilopen begynder at tygge det for anden gang.
