Et alternativ til flyttemarksbrug kan være skovlandbrug.
FAOs (Food and Agriculture Organization) definition på skovlandbrug er følgende:
Skovlandbrug ligger I grænselandet mellem skovbrug og landbrug, hvor man har kombineret jordbrugsmetoder fra både skovbrug og landbrug for at kunnemøde de specielle dyrkningsforhold, som findes i regnskoven.
Træer og urter blandes
I skovlandbrug bliver flerårige træ-afgrøder og forskellige slags etårige urter plantet mellem hinanden, og marken opgives ikke efter en årrække som ved flyttemarksbrug. De flerårige træer kan enten være gamle træer, som får lov at blive stående, når et stykke af skoven bliver ryddet for at give plads til andre afgrøder, eller det kan være træer, der bliver plantet.
I modsætning til flyttemarksbrug er jorden i skovlandbrug altid dækket. Det betyder, at næringsstofferne ikke udvaskes, men bliver ved med at cirkulere mellem planter og jord. Samtidig undgår man erosion af jorden.
Kakaofrugter
Selvforsyning
Hvis formålet med skovlandbruget hovedsageligt er at være selvforsynende – hvad det i de fleste tilfælde er – kaldes skovlandbruget ofte også et havebrug.
Det er tit opbygget i lag, hvor der er grønsager og medicinplanter i det nederste lag nær jorden. I det næste lag (1-5 m) dyrkes der bla. yuca, banan og papaja, og i det mellemliggende lag (5-10 m) er der fortrinsvis frugttræer. Det øverste lag (10-25 m) består af tømmertræer og ældre frugttræer.
Ligner naturlig skov
Bananplante med frugter
Ved at dyrke en blanding af planter, buske og træer ligner skovlandbrug den naturlige skov som f.eks. regnskoven. De mange forskellige afgrøder giver en større selvforsyningsgrad og er mindre sårbar overfor skadedyrsangreb. I havebrugene kan der f.eks. også dyrkes kakao, kaffe og kokosnødder, som kan sælges. Hvis afgrøderne sælges, vil et prisfald på én afgrøde ikke være så katastrofalt, når der dyrkes og sælges flere forskellige afgrøder.
Mange supplerer deres havebrug med f.eks. fiskedamme og husdyr som okser, svin, geder og høns.
Det er denne form for landbrug, som indianerne i Verde Sumaco driver. Det er kvinderne, som dyrker markerne, mens mændene sørger for kød ved at gå på jagt. Kvinderne dyrker afgrøder som maniok, ris, jordnødder, forskellige slags frugter og kakao. Desuden har landsbyen en fiskedam, hvor de opdrætter fisk både til eget forbrug og til salg på marked i Coca.
Overskud
Ønsker bonden et mere kommercielt skovlandbrug for at tjene flere penge, kan han vælge at dyrke flere såkaldte ”cash crops” (penge afgrøder). Det kan, som allerede nævnt, være kakao, kaffe og kokosnødder men også te, sort peber og cashewnødder. Fordelen er, at bonden kommer til at tjene flere penge, mens ulempen er, at der kræves penge til indkøb af afgrøder. Dertil kommer, at der kan gå flere år, inden bonden kan høste afgrøderne og tjene penge. Ofte har bønderne hverken pengene eller tiden til at investere i denne form for skovlandbrug.
Historie og kultur
Hvilken dyrkningsform der bliver brugt, afhænger også af den historiske og kulturelle baggrund. Kolonisterne vælger sjældent dyrkningsmetoder, hvor der indgår mange forskellige afgrøder, som f.eks. skovlandbrug. De forbinder dyrkningsmetoden med oprindelige folk, og opfatter den derfor som en ”primitiv” metode – altså noget negativt. Der er mere status i at dyrke monokulturer (én afgrøde) og have kvægbrug.
Ejendomsret
Ejendomsretten til jorden har også betydning for, hvordan den dyrkes. Kolonisterne kan opnå midlertidig ejendomsret til deres jord, hvis de ikke er i stand til at betale for den med det samme. Over 25 år kan kolonisten betale for sin jord, men han har først ejendomsret over jorden, når han har betalt det fulde beløb. For at få den midlertidige ejendomsret kræver lovgivningen, at jorden ryddes og opdyrkes med landbrugsafgrøder.
Når kolonisten ikke med sikkerhed ved, om han ejer jorden, tilskyndes han ikke til at investere i langtidsprojekter som skovlandbrug, hvor fortjenesten ligger langt ude i fremtiden. Sandsynligheden for, at fortjenesten tilfalder kolonisten, er større ved etårige landbrugsafgrøder.
