Ecuador har kæmpe olieressourcer i regnskovens undergrund. I 1967 blev de første olieforekomster fundet i Ecuadors regnskov af det nordamerikanske olieselskab Texaco. Det blev begyndelsen på Ecuadors store olieboom. I løbet af få år havde Texaco opstillet boreudstyr og bygget en 458 km lang olieledning, så olien kunne blive transporteret ud til kysten til de store tankskibe.
Fra 1971 til 1992, dvs. i 21 år, designede, vedligeholdt og kontrollerede Texaco alt indenfor oliekonsortiet på vegne af deres partnere Gulf Oil og det nationale selskab Petroecuador.
I 1992, da Texacos kontrakt med Ecuador udløb, overtog det statsejede olieselskab Petroecuador alt udstyret fra Texaco. Og selvom udstyret var gammelt og forældet, valgte Petroecuador at køre videre med det alligevel.
Katastrofale konsekvenser
I dag står Texaco bag den største oliekatastrofe i Ecuador. I løbet af de 21 år selskabet var i Ecuador, hældte det 400 mio. tønder giftigt spildevand ud i floder og vandløb.
Spildevandet er enten blevet ledt direkte ud i floder og vandløb uden at blive renset først, eller også er det blevet opsamlet i affaldsbassiner ved olieboringerne. Bassinerne er ofte bare huller i jorden, så det giftige spildevand kan sive ned til grundvandet. Ofte flyder bassinerne over under de hyppige regnskyl, og spildevandet kan løbe ud i floder og vandløb.
Hvem skal rydde op?
I dag har indianerne lagt sag an mod Texaco. Indianerne kræver, at Texaco skal betale for oprydningen af olieforureningen.
Det nationale olieselskab Petroecuador har desværre ikke økonomi til at betale for oprensningen af olie.
Miljøsvineri
Den sidste rene flod i Ecuador
Allerede i 60’erne var det standard i USA, at overskydende produktionsvand (spildevand) fra olieboringer blev ført tilbage til undergrunden. På trods af det, er spildevand fra olieboringerne i Ecuador blevet ledt ud i floder og vandløb i stedet for tilbage til undergrunden, fordi det var den billigste løsning. Det har blandt andet medført, at Paushiyacufloden, som indianerlandsbyen Verde Sumaco ligger ved, er den sidste rene flod i Ecuador. Lige nu planlægger man at bygge en vandledning, som skal føres fra det øverste af Paushiyacufloden til områder med forurenet vand, så befolkningen her kan få rent drikkevand.
Menneskelige omkostninger
Befolkningen i regnskoven bader i floderne og henter deres drikkevand der som de altid har gjort, selvom der måske er forurenet. Undersøgelser viser, at der er sket en fordobling i antallet af kræfttilfælde, og at antallet af aborter er alarmerende højt hos mennesker, som har levet eller lever tæt på olieboringer.
Forurening fra vejene
Også vejene, som olieselskaberne bygger og benytter til og fra olieboringerne, er en kilde til forurening. Vejene er jordveje, og for at det ikke skal støve for meget, bliver der hældt råolie på vejene. Men den store mængde regn får råolien til at sive ud på de omkringliggende marker og forurene.
Planterne på marken optager kemiske forbindelser fra råolien, som kaldes PAH’ er. Det er kemiske forbindelser, som kan ændre på vores gener, og som er kræftfremkaldende. Når planterne bliver spist af dyrene, og vi mennesker spiser dyrene, følger PAH’er med op gennem fødekæden, og vi udsættes for deres skadelige virkning.
Salt i spildevandet
Når olieselskaberne borer efter olie, bruger de forskellige kemikalier og vand, for at det skal blive lettere at bore. Under boringen rammer de saltlagre i undergrunden, som giver spildevandet en saltholdighed på mellem 7 og 11 %. Indimellem kan saltholdigheden nå helt op på 20 %. Til sammenligning er saltholdigheden i floderne 0,000007 %, og i Nordsøen er den 3,5%.
Giftigt spildevand
Foruden saltet og olien er der også andre skadelige stoffer, som hydrogensulfater (f.eks. svovlsyre), cyanider og tungmetallerne cadmium, bly, kviksølv og zink for at nævne nogle af de mest kendte.
Der kan også være uranforekomster i undergrunden. Det medfører, at spildevandet kan indeholde radioaktive stoffer, som afgiver en baggrundsstråling, der er større end grænseværdien for atomkraftværker.
