ITTO er en forkortelse for ”Den Internationale Tropiske Tømmer Organisation” Det er en organisation, som støtter bevarelse og bæredygtig forvaltning af tropisk skov.
Organisationen blev dannet i begyndelsen af 1980’erne og skulle hjælpe regnskovslandene med at forbedre deres forvaltning af den tropiske regnskov. I 1988 lavede ITTO en undersøgelse, som viste, at kun en meget lille del af den tropiske skov blev forvaltet på en god måde. Resten af regnskoven var enten ved at blive fældet eller endnu uberørt.
Planlægning
ITTO´s plan har været at opfordre landene til at lægge planer for, hvordan de vil bruge deres skove. F.eks. hvor stor en del af skoven, der er til bæredygtig tømmerproduktion, og andre aktiviteter som har tilknytning til skoven. Det kunne være ekstraktivisme og økoturisme.
ITTO opfordrer landene til at drive bæredygtig tømmerhugst, fordi mange dyr og planter i skoven så vil blive bevaret. Samtidig vil folk få arbejde og tjene penge, og de små samfund vil kunne leve af tømmerhugsten og de andre aktiviteter tilknyttet skoven.
Manglende håndhævelse af lovgivningen
Mange af regnskovslandene har svært ved at håndhæve lovgivningen inden for skov, og det et stort problem.
F.eks. kan et tømmerfirma let lave en påkrævet forvaltningsplan over den skov, de har koncession til. Men hvis regeringen ikke holder øje med, om planen bliver gennemført, føler tømmerfirmaet sig ikke tvunget til at sætte forvaltningsplanerne i gang. Det kan også være, at tømmerfirmaerne ikke har ressourcerne til at sætte planerne i gang.
Det er dyrt
Det koster en masse penge at drive bæredygtig skovforvaltning, og der er heller ikke altid så mange penge at tjene, som hvis jorden bruges på en anden måde. Så hvis der skal tjenes hurtige penge, falder valget sjældent på bæredygtig skovforvaltning. Det er en af de vigtigste grunde til, at det er svært at få indført bæredygtig skovforvaltning.
Mangel på ressourcer
Desuden mangler der altid ressourcer til forvaltning af regnskoven. Der er mangel på personale, biler, udstyr, mulighed for forskning mm. Lønnen er heller ikke god nok til at holde på de gode og dedikerede medarbejdere.
Manglerne er et udtryk for den lave sociale og økonomiske status, som skovarbejde har. Det er også et udtryk for, at skovforvaltning ikke bliver prioriteret særlig højt i de fleste lande. Det er bl.a. fordi det økonomiske udbytte af bæredygtig skovforvaltning på kort sigt ikke er særligt stort.
Vejen mod bæredygtig skovhugst
I regnskovslandene er der de sidste 20 år blevet vedtaget mange nye love indenfor skovbrug, som gerne skulle give bedre skovforvaltning. De ministerier, som har ansvaret for skov, er blevet reorganiseret, så de ikke længere er samlet på ét sted, men spredt rundt omkring i landet – det kalder man decentralisering. Formålet har været at involvere den lokale befolkning i planlægnings- og beslutningsprocesserne for den skov, de lever i eller omkring.
Certificering
En ting, som giver håb om mere bæredygtigt skovbrug er den stigende interesse for certificering af tømmer hos både regeringerne og den private sektor. Det betyder, at mere skov gerne skulle blive drevet bæredygtigt.
Desværre har de få projekter i Ecuador, som har prøvet at drive certificeret skovbrug, ikke haft den store succes. Det ene certificerede skovbrug blev drevet af Awa indianerne i det nordvestlige Ecuador. De havde store problemer med tømmervirksomheder, som illegalt fældede træer på deres område. Da en af de tømmervirksomheder, som ulovligt var trængt ind på indianernes område, fik FSC godkendt en af deres plantager, valgte indianerne at frasige sig deres FSC certificering. De kunne ikke stå inde for godkendelsen af en virksomhed, som de vidste ikke drev bæredygtigt skovbrug.
Bevarelse af biodiversitet
Tidligere har det været sådan, at beskyttede områder blev udpeget i områder, som var svære at komme til eller som i regeringens øjne ikke havde nogen værdi.
I dag har man dog indset, at områder skal vælges ud fra, hvor værdifulde de er indenfor bevaring af biodiversiteten. Det betyder en bevaring af alle typer af skovens økosystemer.
