For at komme ind i regnskoven med deres store maskiner og ud med træerne igen, må tømmerfirmaerne anlægge veje. Det er også nødvendigt at lave tømmerlejre, hvor træet bliver opbevaret til det transporteres ud af regnskoven. I lejrene er der også kontorer og beboelse til skovhuggerne, og det hele kræver plads.

Så inden virksomhederne går i gang med den egentlige tømmerhugst, har de allerede fældet meget skov. De anlagte veje åbner for adgang til regnskoven, og det benytter mange kolonister sig af. De slår sig ned langs vejene, fælder regnskoven og dyrker jorden. Så udover at hjælpe sig selv ved at anlægge veje, hjælper tømmervirksomhederne også landbruget med at inddrage jord.

De anlagte veje er store og brede, for at de store maskiner kan komme ind i skoven. Vejene deler regnskoven op i adskilte stykker – man siger at skoven bliver fragmenteret. Det er der nogle dyr og planter, som er meget sårbare overfor. De har brug for at skoven er hel for at kunne overleve.

De mange veje betyder også, at jægere får lettere adgang til regnskoven og dermed regnskovens dyr. Desuden har jægerne lettere ved at transportere de dyr, de har skudt eller fanget ind til de større byer. Her bliver kødet fra de vilde dyr solgt som bushmeat til både private og restauranter.

De dyr, som fanges levende, sælges som kæledyr. Det kan f.eks. være papegøjer og forskellige arter af aber.

Mange ser det at sælge bushmeat som en mulighed for at få lidt ekstra penge mellem hænderne. Men det store jagtpres på dyrene betyder, at de forsvinder fra regnskoven. Det medfører at den del af befolkningen, som lever i regnskoven og kun jager til eget forbrug, får meget svært ved at sætte kød på bordet.