I 1998/99 lavede Ecuador en undersøgelse for at få en bedre regnskovspolitik. For at få så mange synspunkter og meninger med i undersøgelsen som muligt, var mange forskellige parter inddraget. På baggrund af undersøgelsen blev der lavet et sæt målsætninger og 5 generelle kriterier, som nu danner rammen for regnskovslovgivning.

De 5 kriterier er følgende:

1.    Bæredygtig produktion

2.    Bibeholdelse af skov

3.    Bevarelse af biodiversiteten

4.    Alle involverede i skovforvaltning skal tage et ansvar

5.    Den negative påvirkning af miljø og sociale forhold skal mindskes
 

Ecuador håber, at den nye lovgivning vil opfordre til bæredygtig forvaltning af regnskoven, og samtidig forhindre ulovlig og ødelæggende skovhugst. For at håndhæve de 5 kriterier i den nye lovgivning har Ecuador oprettet Vigalancia Verde og Regencia Forestal.

I 2000 indgik miljøministeriet i Ecuador, politiet, hæren og 5 NGO’er et overvågningssamarbejde med navnet ”Vigalancia Verde”, som oversat til dansk betyder ”Grøn Overvågning”.

Meningen er, at samarbejdet skal kontrollere transporten af tømmer mellem regnskoven, de steder hvor træet bliver forarbejdet og tømmermarkedet. Kontrollen sker ved opstillede tjekpoints, hvor det bliver tjekket, at tømmeret ikke er fældet illegalt.

Kontrollen bliver støttet økonomisk af en fond. Fonden får 50 % af salgsværdien for det illegale tømmer, som konfiskeres ved de forskellige tjekpoints. Systemet med tjekpoints fungerer rigtig godt - på det første år blev der konfiskeret 6 gange så meget tømmer som året før, hvor kontrollen ikke eksisterede.

I 2000 blev også Regencia Forestal programmet oprettet i Ecuador. Programmet styres af miljøministeriet, som indgår en kontrakt med selvstændige skovfogeder. Det er et krav, at skovfogederne er uddannede til at kunne varetage de opgaver, som de skal udføre på vegne af ministeriet.

Ved at ansætte skovfogederne, aflaster ministeriet det offentlige system, som ofte ikke magter at udføre opgaverne på grund af mangel på ressourcer. I kontrakten skriver skovfogederne under på, at de lover at overholde landets love indenfor skovbrug, når de udfører deres arbejde. Gør de ikke det, kan de blive retsforfulgt.

Skovfogeden skal sørge for, at den tømmerhugst, som er tilladt af statens skovadministration, overholdes til punkt og prikke. Det gælder indtægter til staten, tilladelse til at fælde træer og forvaltningsplaner. F.eks. kan skovfogederne ansættes af en skovejer, som gerne vil have tilladelse til at fælde skov. Nu er det skovfogedens opgave at undersøge, om skovejeren opfylder lovgivningen. Er lovgivningen ikke opfyldt, kan skovfogeden ikke give en tilladelse til at fælde træer. Han kan dog hjælpe og vejlede skovejeren i, hvordan han opnår en fældningstilladelse.

Størstedelen af tømmerhugsten forekommer i dag i indianske samfund, små bondesamfund og på privat land. Legal tømmerhugst foregår i dag udfra tre forskellige former for tilladelser.

1. Fældningstilladelse (størstedelen)
2. Skovforvaltningsplaner, som hovedsagelig består af ekstraktion uden brug af maskiner.
3. Industriel hugst på større områder, som forvaltes bæredygtigt.