Randers Regnskov - Tropical Zoo
Randers Regnskov - Tropical Zoo
DanskEnglish not available for this pageDeutsch nicht vorhanden für diese seite
Se også
 
Bæredygtig fældning

Den mere nænsomme fældning

Tømmerindustrien kan godt høste tømmer og samtidig bevare en forholdsvis intakt skov. Det gør de ved at kortlægge skoven, så de ved hvilken del af skoven der skal skånes og hvilken del, der kan fældes.

F.eks. er det en rigtig god ide at skåne skov på stejle skrænter, bakkekamme og langs vandløb, så man undgår erosion af jorden. Inden træerne bliver fældet, skal det afgøres i hvilken retning deres fald gør mindst skade på nabotræerne.

Til slut kan skovarbejderne frigøre træet for lianer, som ofte binder flere træer sammen, inden de fælder træet.

Dyr i stedet for maskiner

Som regel bliver der også brugt store tunge maskiner til at hive træstammerne ud til vejene i regnskoven. Maskinerne trykker jorden sammen og ødelægger derved jordstrukturen, så planterne har svært ved at få rodfæste igen. De ødelægger også vegetationen på deres vej ud.

Hvis træstammerne bliver savet op på stedet så heste, æsler, okser og vandbøfler kan transportere dem ud til vejen, vil det skåne regnskoven.

Men hvordan får man tømmerfirmaer og andre skovejere til at fælde regnskoven på en mere nænsom måde?

Certificering

Én måde kan være certificering af træet. FSC-mærket er det eneste globale miljømærke, som sikrer, at træet er bæredygtigt produceret.

Tømmervirksomheder og skovejere skal opfylde bestemte krav for at kunne få deres træ FSC-certificeret. De skal opfylde krav indenfor både det miljømæssige område, det sociale område og det økonomiske område. Der skal drives selektiv hugst på en skånsom måde, så bl.a. biodiversiteten ikke bliver ødelagt.

Desuden skal lokale og indfødte have mulighed for at få gavn af skoven.  Endelig skal skovdriften give et økonomisk udbytte, som dog ikke må være på bekostning af mennesker og miljø.

Forbrugernes ansvar

For at opnå en bæredygtig skovhugst, som er til fordel for regnskoven, er det vigtigt, at vi som forbrugere vælger de certificerede varer. De koster måske lidt mere, men man støtter en bæredygtig udnyttelse af regnskoven

I dag er der på globalt plan 43 mil. hektar skov, som er FSC-certifiseret. Det er et område 10 gange Danmarks areal og tallet stiger hele tiden.

TopAttraktioner.dk

RANDERS REGNSKOV · TØRVEBRYGGEN 11 · 8900 RANDERS · TLF. 87 10 99 99

Kontakt osproduceret af houmark.com