Den såkaldte Brundtland-rapport var en af de første til at sætte global fokus på begrebet bæredygtighed. Rapporten blev udarbejdet under FN, og rapportens titel er "Vores Fælles Fremtid". Men da det var den daværende norske statsminister, Gro Harlem Brundtland, som var formand for kommissionen, der udarbejdede rapporten, bliver den ofte ikke kaldt andet end Brundtland-rapporten.
I rapporten er bæredygtighed defineret som det der "skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for dække deres behov" .
Sagt med andre ord, så vil resultatet af vores handlinger i dag, ramme andre mennesker på et andet tidspunkt eller sted, og dermed have indflydelse på deres liv.
Hvilken betydning man tillægger ordet, når det bruges afhænger af ens baggrund og interesser.
Økologisk bæredygtighed
En biolog vil f.eks. snakke om økologisk bæredygtighed, hvor der vil være fokus på natur, miljø og hvordan de har det. Tager vi udgangspunkt i regnskoven vil det betyde, at fremtidige generationer skal blive ved med at kunne f.eks. hente tømmer og andre værdier. Samtidig skal jordbunden, klimaet og dyre- og plantesamfund forblive uændret. Som tingene ser ud i regnskovslandene i dag med tømmerhugst, olieudvinding, minedrift, destruktivt svedjebrug, plantagedrift mm. kan man ikke sige, at der er økologisk bæredygtighed.
Social bæredygtighed
En etnograf kigger på den sociale bæredygtighed, hvor der lægges vægt på, at fremtidens befolkning kan fortsætte med at leve et normalt liv. Dvs. at tømmerhugst ikke må ødelægge livsgrundlaget for regnskovsbefolkningen. Desuden skal de indfødtes kultur og levevis anerkendes af deres respektive regeringer, tømmervirksomheder, olieselskaber osv.
Økonomisk bæredygtighed
Til slut er der økonomen, som vil se bæredygtighed som noget, der giver et konstant økonomisk udbytte. I regnskoven er det ensbetydende med, at tømmervirksomheder skal investere i langsigtede løsninger indenfor skovhugst i stedet for kortsigtede, som de gør i dag. De langsigtede løsninger kan være at forlænge perioderne mellem skovninger, da det giver skoven mere tid til at regenerere. En anden løsning ville være at fælde færre træer.
Fordi de tre former for bæredygtighed overlapper hinanden, kan det blive en kompliceret proces at finde løsningen til en problemstilling, og ofre liver det et kompromis mellem de tre.
