Tompito Valerio er syv år og bor i regnskoven i Peru – han er yanesha-indianer. Egentlig hedder han Robin Hans, men det bliver han kun kaldt, når han har lavet noget, han ikke må. På yanesha er ’Tompito’ navnet på en lille smidig fisk med store øjne.

Tompito har en lillesøster på 2 år, der hedder Teresita, som han er meget glad for – selvom hun også nogle gange kan være ret irriterende. Og så har han tre ældre brødre: Noll på 13 år; Elvis på 15 år og Angel på 17 og så storesøsteren Daisy på 21 år.

Hvis det skal være helt rigtigt, så har han også fire voksne brødre, som hans far bragte med sig fra et tidligere ægteskab. Men de er så store, så Tompito mere synes, at de er hans onkler.

Tompito synes, det er sjovt at tage med de større brødre ud og fiske og hente bananer, men de gider næsten aldrig have ham med. De siger han går i vejen, og så bliver han ked af det. Han vil jo bare hjælpe dem. Til gengæld skal han hjælpe med at fjerne skel fra fiskene, når brødrene kommer tilbage med alle de mange fisk. Det er en sur pligt, synes han, men lillesøster Teresita vil gerne være med – hun synes, det er en sjov leg. Tompito ville ønske, at han var lidt større, så han også kunne være med til at tage langt op ad floden og fange fiskene og være med til at lave tømmerflåder til at transportere maden hjem på, ligesom de store gør. Men han må vente, til han bliver mindst 12 år.

Tompito står tidligt op – ligesom de fleste andre i området, så har Tompitos familie ingen elektricitet, så de går i seng tidligt – lige efter det er blevet mørkt. Nogle gange tænder Tompitos forældre noget lys ved hjælp af petroleum, som de putter i en tom mælkedåse og fra tid til anden har de stearinlys, men det er dyrt og bliver hurtig brugt op, så de sparer på det. De aftener forældrene tænder lys kan Tompito høre dem sidde og snakke og fortælle historier i rummet ved siden af, mens han selv ligger og putter sig under myggenettet.
Før indianerne fik adgang til petroleum og stearinlys brugte de et træ, der hedder copal, som kunne brænde hele natten.

Når man bor tæt på Ækvator, som Tompito gør, så bliver det næsten altid mørkt og lyst på samme tidspunkt året rundt. Klokken seks går solen ned og klokken seks næste morgen står den op igen, så Tompito kommer i seng ved syv-tiden og så begynder han at få øjne igen, når hanerne galer om morgenen ved 5-tiden.

Det er kun i weekenden, han nogle gange får lov til at gå ned til landsbyen sammen med Noll eller Elvis, så han kan se noget fjernsyn. Der er kun to steder, man kan se fjernsyn, og der er kun elektricitet til at kunne se det i en time, så man skal sørge for at være der til tiden. Tompito synes, det er sjovest at se reklamerne, men i det hele taget synes han bare, det er sjovt at se små bitte mennesker bevæge sig rundt inde i en kasse.
Når han får lov til at se fjernsyn, kommer han nogle gange først i seng klokken ni om aftenen, og så kan han ikke komme op klokken fem næste morgen.

Når Tompito er stået op skal han hente vand til mor, så hun kan lave morgenmad. Lillesøster Teresita synes, det er sjovt at følge efter Tompito – hun vil også være med.

Udover at hente vand til mor om morgenen, så skal Tompito også hente tørv og brænde og engang imellem hjælpe mor med at lave mad, men da han trods alt er den lille i familien (udover Teresita), så er mor ikke så streng over for ham – han slipper tit for dagens gerninger.

Men det er meget normalt ude i regnskoven at børnene hjælper til derhjemme fra de er helt små. Der er altid et eller andet, de små kan hjælpe med – og så føler de også de er store og har et ansvar og ikke bare går i vejen hele tiden. De mindre søskende passer de helt små søskende, når forældrene og de store søskende har travlt med de ting, man skal bruge kræfter på så som at passe frugt- og urtehaverne.

Noget af Tompitos familie bor på den anden side af en stor flod en times gåtur fra, hvor han bor. Tompito kan godt lide at besøge sine fætre og kusiner på den anden side af floden, men det sker ikke så tit, for de bliver nødt til at sætte hele dagen af til det, og det har mor ikke altid tid til – og Tompito må ikke gå derover alene endnu.

Tompito går i anden klasse, så han behøver ikke at gå med skoleuniform endnu, som de store skal. Det er han glad for, for så må han nemlig godt gå i skole i korte bukser.

Og han skal heller ikke være i skolen lige så mange timer, som de store så han har mere tid til at lege. Men han får tit lektier for. Det sjoveste er, når han skal tegne noget til læreren, så kan han få lov til at finde farveblyanterne frem derhjemme.

Men hans mor siger, at han ikke kan sidde stille særlig længe af gangen. Hun beklager sig over, at han hellere vil ned til floden og lege eller spille fodbold med de andre børn.

På grund af den store luftfugtighed i regnskoven, er det svært at bevare bøger og specielt billeder i lang tid. De bliver hurtigt grimme at se på.
På den anden side er det meget svært at få fat i bøger i regnskoven – først og fremmest fordi det ligger så langt væk fra byerne, hvor man kan få fat i bøger og papir, men lige så meget fordi folk ikke har råd til det ude i regnskoven. Der er som ofte rigeligt med mad: der er frugt; fisk; vildt; og opdyrkede marker, men der er ikke ret meget pengeøkonomi og regnskovsfolket har ikke ret mange penge, de kan bruge til at købe de ting med, som de ikke kan få fra naturen.

Derfor er det ikke altid, at alle børnene i skolen har hver deres kladdehæfte. De må låne ved hinanden – hvis de da ikke er så heldige, at skolen modtager en gave fra velgørende organisationer eller privatpersoner, der gerne vil bidrage til børnenes uddannelse.

Tompito er nogle gange heldig og får noget fra sin storesøster Daisy, der bor inde i byen og derfor engang imellem kan sende noget skolemateriale ud til ham.

Lige nu tænker Tompito ikke så meget over, hvad han godt kunne tænke sig at være, når han bliver stor. Først og fremmest skal han jo bare blive stor og stærk, så han også kan få lov til at være med til at bygge tømmerflåder og fiske og hente bananer ligesom de store.