I jorden under Verde Sumacos landområder er der store forekomster af guld. Adskillige mineselskaber er interesserede i at undersøge området og udvinde guldet. De tilbyder indianerstammen penge og gaver til gengæld for retten til at udnytte området, og indianerne er fristet af tilbudet om nemme penge, men har indtil videre sagt nej til mineselskaberne, for de ved godt, at selskaberne vil anvende kviksølv og andre kemikalier til at udvinde guldet. Kviksølvet vil forgifte området og i lang tid ødelægge indianernes mulighed for at fiske i floderne. Randers Regnskovs aftale med befolkningen i Verde Sumaco betyder, at Regnskoven yder støtte til stammen, mod at de fastholder deres afvisning af mineselskaberne.
Bæredygtig udnyttelse af guld
Indianerne i Verde Sumaco udnytter kun deres guldforekomster i begrænset omfang, og kun når de har brug for penge til at købe noget, de ikke kan skaffe fra skoven eller floden. De udvinder guldet på en af de mest primitive måder, helt uden brug af kemikalier. Indianerne samler 5 - 10 kilo sand, grus og sten fra flodbredden, og bruger et stort træfad til at skylle sand og sten væk. Guldet findes ikke som store klumper, men som meget små tynde flager, der samles i bunden af disse træfade.
Ét gram guld for en dags arbejde
Udbyttet af en hel dags hårdt fysisk arbejde er som regel omkring et enkelt gram guld. Det kan indianerne sælge i den nærmeste større by, Coca, for 10 dollars, eller omkring 60 kroner. Guldgravning er således ikke noget indianerne bliver rige af, men er en mulighed for at skaffe kontanter til indkøb af varer i byen, og et alternativ til at dyrke kakao eller kaffe.
Leonardo fylder træfaddet med sand og grus fra flodbredden.
Det er hårdt arbejde at vaske guld. Faddet vippes og roteres...
... så de tunge partikler samles i bundes af fadet.
Sand og grus fjernes forsigtigt fra faddet...
... og tilbage er kun det tunge, sorte sand og de fine flager af guld.
De små flager samles sammen, og faddet fyldes igen.
