Med en teenagers sødme i øjnene, slår 13-årige Angela genert blikket ned og fortæller, at hun har fundet sit hjertes udkårne. Robinson er meget ældre – han er 19 år og han har sit eget hus. Det er vigtigt. Men det vigtigste er, at han er en glad person, og at han er sød, og så kan Angela godt lide hans måde at være på. Han er altid opmærksom på hende, de pjatter meget sammen og hun ser op til ham. De er ikke officielt kærester, men de flirter og Angela lægger ikke skjul på, at det er ham, hun er vild med.
Idræt i regnskoven
Robinson spiller meget fodbold, og Angela kan godt lide at sidde og se ham spille med de andre drenge. Selv er hun mest til volleyball og basketball, men hun spiller også fodbold, når hun kan slippe af med det. Hun smutter altid ned til floden bagefter sammen med sine venner for at få en dukkert – man får nemlig hurtigt varmen, når man spiller bold ude i regnskoven.
Angela spiller volleyball.
Giftes ung – eller få en uddannelse
Angela med storesøsterens barn
Selvom Angela kun er 13 år gammel, så er der kun tre år til, hun skal giftes og have børn, hvis hun skal følge i sine storesøstres spor. Hendes yngste storesøster, Amalia, er 17 år og har en datter på 5 måneder, som både Angela og hendes to år ældre bror Vergilio elsker at passe. Amalias mand er 24 år. Egentlig vil Angela gerne vente med at blive gift, men samtidig føler hun også, at hun er klar til det om et par år. Problemet er bare, hvis hun gerne vil læse videre, så skal hun ind til den større by Tingo María, som ligger ni timers kørsel væk fra landsbyen Raya. For at det overhovedet kan komme på tale, så skal hun arbejde om dagen som husholderske, så hun kan tjene penge til at betale for studierne. Lektier, dem skal hun så lave om natten. Det er den eneste måde, det er muligt for hende at læse på. Og Angela er allerede to år bagud i skolen.
Gik ud af skolen pga faderens død
Angela har 11 søskende. Den ældste er en søster på 26 år og den yngste er lille Marcio på fem år. For to år siden døde hendes far lige pludseligt kun 47 år gammel. Eftersom de ældste søskende alle er gift og flyttet hjemmefra, så måtte Angela og 15-årige Vergilio droppe ud af skolen midlertidigt for at hjælpe til derhjemme – derfor er de begge to år bagud i skolen nu.
Regnskovspigen i storbyen
Når skolerne har sommerferie, som er i januar, februar og marts, så tager Angela ind til Merced, der ligger syv timers kørsel fra landsbyen. Her i storbyen kan hun tjene lidt penge til hjemmet ved at gøre rent, lave mad og passe børn.
Som alle andre unge er Angela fascineret af det moderne liv i de større byer – og til forskel fra mange af hendes venner i landsbyen, så har hun rent faktisk boet i de større byer. Den blide pige med det lange sorte hår kan godt lide at klæde sig pænt på, men det er svært, når man kun lige har til det mest nødvendige i hjemmet. Og sminke og neglelak er kun noget, man drømmer om. Inde i byen er der mange piger, der går med pænt tøj, og som har sminke på, og så kan Angela godt føle sig lidt ved siden af.
Sammenholdet i regnskoven
Men når alt kommer til alt, så kan hun alligevel bedst lide at være hjemme i landsbyen, og det er der, hun allerhelst vil bo, hvis hun frit kan vælge. Inde i byerne er der så meget snavs og larm – og folk har travlt. Og så kender man ikke hinanden.
Hjemme i landsbyen kender alle folk hinanden og alle tager sig lidt af hinanden. Børn kan altid få noget at spise hos en nabo, og de ældre har altid nogle at snakke med, og nogle der sørger for dem. Og så fortæller de ældre historier fra gamle dage. De forklarer, hvordan verden opstod og hvordan yanesha-folket opstod – det er det regnskovsfolk, Angela tilhører.
På yanesha-sproget betyder yanesha ”menneske” og dem der ikke er yaneshaer, betegnes som ”de andre”.
Angelas hjem i regnskoven
Naturkendskabet forsvinder med de gamle
Angela elsker at høre de gamle fortælle, specielt når de også synger til. De gamle beklager sig over, at der er mange ting, der har ændret sig, og at de unge ikke længere interesserer sig for at lære de gamle håndværk. For eksempel er det svært for medicinmænd og knoglemagere at finde unge, der gider gå den lange oplæring igennem, hvor de lærer om alle de medicinplanter, der er i naturen og hvordan de skal behandle dem og bruge dem til forskellige dårligdomme.
Det er et problem, som kendetegner alle de små samfund med oprindelige folk, og det betyder, at megen visdom er ved at uddø.
Myter og ritualer
Angela ved kun de mest gængse ting om medicinplanter – men hun ved meget om, hvilke planter man skal bade sig med, hvis man vil beholde en ung og blød hud og et stærkt og skinnende hår. Angela vasker sit hår med en frugt, der hedder cocona. Den har hård skal, og så har den en masse kerner inden i, som er bundet sammen af en geléagtig masse. Cocona-frugten dufter mildt og efterlader håret skinnende og blødt.
En gang hvert halve år bader Angela sig i vand, som har trukket ekstraktet ud af nogle specielt udvalgte planter. Sådan et bad gør, at man ikke ældes lige så hurtigt som ellers. Men for at det virkelig skal have en virkning, skal hun faste et døgn i forvejen og ikke snakke med nogen og allerhelst skal hun være helt isoleret i det døgn.
Angela bader i vandfald
Indianerbørn springer ungdommen over
Normalt skal teenagepiger i regnskoven isoleres i nogle måneder, når de får deres første menstruation. Det er et gammelt ritual, som er del af en renselsesproces. Pigerne går fra at være børn til at være kvinder. I de oprindelige samfund har man ikke den lange teenage-/ungdomsperiode, som vi kender i Danmark, der går man direkte fra at være barn til at være voksen. Det er derfor, det er så vigtigt, at markere denne overgang.
Under isolationen må pigerne kun få ubearbejdet mad. Og de må kun få meget lidt hvidt kød og kun nogle bestemte fisk ellers skal kosten primært være grøntsager og frugt. Og de må hverken få salt eller sødt – og selvfølgelig kun få vand at drikke.
Samtidig med at de er isolerede, skal de så lave forskellige hjemmesysler, såsom at spinde mindst en sæk garn, og sy og brodere en masse stoffer.
De må ikke få besøg af mænd i hele perioden. Og det sidste døgn af deres isolation, er det kun jomfruer, der må komme ind til ungpigerne – det vil sige, at de ikke engang må få besøg af deres mor, selvom de selvfølgelig godt må snakke med hende.
Tid til at tænke sig om
Tidligere var det almindeligt, at pigerne var isoleret i et halvt år, men nu hvor de går i skole, holder de det normalt på de tre måneder, hvor skolen er lukket på grund af sommerferie. Det var også vane førhen, at pigerne skulle giftes, når de kom ud af isolationen, for så var de jo kønsmodne – og det vil sige, at så var de klar til at blive gift.
Sådan er det ikke mere. Nu er det mere normalt at vente, til de bliver færdige med folkeskolen, før de bliver gift, men det er så også stadigvæk ofte før, de bliver 18 år gamle.
Angela har ikke været isoleret, fordi hun har været nødt til at arbejde. Det gør hende nu heller ikke noget – hun har svært ved at forestille sig, at hun skulle være lukket inde så lang tid og ikke kunne komme ud og spille bold og løbe ned til floden og bade. Men mange af hendes veninder har gjort det, og de fleste af dem, har været glade for det. De har haft tid til at tænke over mange ting og blive mere rolige og reflekterende.
Angela på vej ud at bade
Kvinder har den bedste forbindelse til planternes ånder
Angela står op klokken seks om morgenen, og det første hun gør, er at gå ned til floden for at få et bad. Når hun kommer tilbage, går hun i gang med at lave morgenmad sammen med sin mor – de bor 10 i samme hus, så der er mange at lave morgenmad til. Morgenmaden er stort set det samme hver dag: kogte maniokker, rissuppe og æg.
Det har traditionelt været kvindernes job at passe og dyrke landbrugsprodukterne. I regnskoven mener man, at kvinderne har den bedste forbindelse til planternes ånder, og derfor får de det bedste resultat ud af dem. Derimod har mændene bedre kontakt til vildt og fisk, og er derfor dem, der står får jagt og fiskeri. Kvinder må helst heller ikke komme i nærheden af mænd, der skal på jagt, hvis de har menstruation – det giver dårlig fangst.
Tjek af negle før skoledagen begynder
Angela starter i skolen klokken 7:30. Det tager hende kun en halv time at gå gennem regnskoven ned til skolen, hvor alle børnene bliver mønstret, før de får lov til at komme ind. Pigerne skal have bundet deres hår med et grønt silkebånd, kraver tjekkes for snavs, neglene bliver undersøgt og skoene skal være pudset.
Nogle gange er der elever, der lige må træde til side med en neglefil i hånden, eller som på andre måder skal rette op på nogle forsømmelser, inden de bliver lukket ind i skolegården.
Angela på vej til skole
Usikre teeneager læser digte for 200 mennesker
Dagen starter med morgensamling i gården i en halv time, hvor hver klasse på skift er ansvarlig for en uge, hvor eleverne skal fremsige vers, fortælle noget historie eller på anden måde optræde foran alle de andre elever.
Det er en meget bevidst strategi fra skolens side. De mener, at det vil hjælpe eleverne til at overvinde deres generthed og derved også overkomme frygten for at sige deres mening i større forsamlinger. Det vil hjælpe dem til at kunne begå sig i det spansktalende samfund, hvor de ofte bliver set ned på, fordi de er indianere.
Og der skal da også mod til at stå foran 200 mennesker og læse et digt op – specielt når man er teenager og i forvejen ret usikker på alt omkring en. Angela synes heller ikke det er specielt sjovt, men hun øver sig godt på det hun skal fremføre, og det hjælper hende til at blive mere rolig.
Morgensamling
Etik og moral er sjovere end matematik
Angela er ikke særlig begejstret for matematik, til gengæld er hun helt vild med faget ”integreret kommunikation” og med religion. I de fag lærer man nemlig en masse om, hvordan verden hænger sammen, hvordan forhold mellem mennesker fungerer og om etik og moral. Det synes hun er spændende.
Efter skole er der tid til fodbold og drømme om drenge
Når skoledagen er færdig, går Angela hjem for at spise frokost. Og efter at have hjulpet til i hjemmet kan hun godt lide at mødes med sin veninde Miriam – de laver mange sjove ting sammen, synes Angela. Udover at bade i floden og spille fodbold eller volleyball med de andre børn, så kan Angela og Miriam godt lide at gå rundt for sig selv og snakke om drenge og drømme – og klatre op i træerne efter yndlingsfrugterne.
Angela og Miriam spiser frugt
Fjernsynsflirt - hvis der er tid
Om aftenen efter en let aftensmad med ris- eller bananmos går Angela ned til den lille landsby Raya for at se fjernsyn fra klokken 20 til 21 – men det er kun, når hun ikke har så mange lektier for, hun kan gøre det, ellers bliver hun nødt til at blive hjemme med de sure pligter.
Der er kun to steder i byen, man kan se fjernsyn og kun i en time, så der står altid mange mennesker omkring de to små fjernsyn.
Egentlig er Angela ikke specielt interesseret i fjernsynet – det er ligeså meget for at komme ned og mødes med Robinson, som hun ved vil være der. Så har hun nemlig en god undskyldning for at stå tæt på ham og pjatte lidt med ham inden hun bliver nødt til at gå hjem igen og hoppe i seng, så hun kan være frisk igen næste morgen klokken seks.
