Randers Regnskov - Tropical Zoo
Randers Regnskov - Tropical Zoo
DanskEnglish not available for this pageDeutsch nicht vorhanden für diese seite
Se også
 
Hvad er en regnskov

Hvor findes Verdens regnskove?

Der findes tropisk regnskov i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Asien og en smule i Australien. Omkring halvdelen af verdens regnskov findes i Syd- og Mellemamerika. Det største sammenhængende regnskovsområde i verden er Amazonas, som er 6,8 millioner km2. Det er ca. 158 gange Danmarks størrelse.

Regnskovene ligger ved Ækvator.

Hvordan ser der ud i en regnskov?

En tropisk regnskov er meget forskellig fra det, vi kender fra en dansk skov. En dansk skov består som regel af nogle få træarter, hvorimod man kan finde flere hundrede forskellige træarter i en tropisk regnskov.

Når man ser ud over en regnskov, kan man se enkelte træer på 60-80 meter, de såkaldte overstandere. De fleste af træerne er dog væsentlig mindre - omkring 40 meter høje - og består af en slank stamme uden sidegrene og helt oppe i toppen en flad krone. Imellem træerne kan man se lianernes lange, træagtige stængler hænge som guirlander. Oppe i træerne gror en masse planter, de såkaldte epifyter, der forsøger at komme så langt op mod lyset som muligt.

Kronlaget er de fleste steder så tæt, at lyset har svært ved at trænge igennem ned til skovbunden. Det er kun mellem 1 og 2 % af sollyset, der når helt derned. Det betyder, at der ikke er så mange planter, der kan klare sig på skovbunden, for de kan ikke få lys nok. Så her er det rimelig nemt at komme frem gennem skoven.

Men ofte vælter et af de store træer, når det er stormvejr, og så får de små plantespirer en chance for at vokse opad i den lysåbning, der er opstået. Derfor er der en tæt underskov i disse lysåbninger og her skal man bruge en machete for at hugge sig frem gennem skovbunden.

De største træer i en regnskov kan have en diameter på over 3 meter. De har som regel nogle store støtterødder, de såkaldte ”brætrødder”, der hjælper dem med at holde sig fast, når de tropiske orkaner raser. 

TopAttraktioner.dk

RANDERS REGNSKOV · TØRVEBRYGGEN 11 · 8900 RANDERS · TLF. 87 10 99 99

Kontakt osproduceret af houmark.com