Randers Regnskov - Tropical Zoo
Randers Regnskov - Tropical Zoo

Randers Regnskov lukker kl. 12.30 på tirsdag d. 14. september pga. kongeligt besøg.

DanskEnglish not available for this pageDeutsch nicht vorhanden für diese seite
Se også
 
Regnskoven i din hverdag

Målgruppe

Alle klassetrin. Niveauet tilpasses de enkelte klassetrin.

Indhold

Til hverdag tænker man ikke over, at mange af de ting man bruger f.eks. i madlavningen eller i medicin, oprindeligt kommer fra regnskoven. Emnet sætter fokus på alt det vi bruger regnskoven til i vores dagligdag og alle sanser kommer i brug. Under besøget i skoletjenesten vil eleverne får mulighed for at se, lugte og smage en del af produkterne. Forskellige træsorter, frø og kerner inddrages. I kuplerne vil vi bl.a. sætte fokus på nogle af de mange nytteplanter og på hvordan mennesket bruger regnskovens produkter på forskellige måder.

Forberedelse og efterbearbejdning

Forud for besøget i skoletjenesten kan man begynde at samle produkter fra regnskoven i klassen. På den måde er eleverne sporet ind på emnet inden de kommer. Det kan være forskellige stueplanter, krydderier, eksotiske frugter, kakao mm. Det er også nemt at så frø og kerner fra forskellige tropiske frugter, f.eks. papaja, avocado og diverse citrusfrugter.
Efter besøget kan man på skolen arbejde videre med nytteplanterne og lade eleverne gå i dybden med nogle af dem i mindre grupper. Derefter kan de fremlægge deres viden for klassen. Man kan lave mad med eksotiske frugter eller krydderier og følge hvordan de forskellige frø og kerner vokser.

Relevans for fælles mål:

Emnet ”Regnskoven i din hverdag” kan give eleverne en forståelse for at:
- redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår (N/T 6.kl)
- beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling (biologi 9.kl)

TopAttraktioner.dk

RANDERS REGNSKOV · TØRVEBRYGGEN 11 · 8900 RANDERS · TLF. 87 10 99 99

Kontakt osproduceret af houmark.com