På grund af krigen mellem Ecuador og Peru i 1941 flygtede mange af de indianere, som boede ved Perus grænse, til den øvre del af floden Paushiyacu. De flygtede sammen med deres ”ejer”, en spanier ved navn Jorge Rodriguez. Mange familier måtte arbejde i guldminerne, da de skulle betale ejeren, som til gengæld ville sælge dem mad og tøj. For en 1 liters flaske fyldt med guld betalte ejeren dem med en mønt, som han selv lavede. Indianerne kunne så bruge mønten til at købe mad og tøj, men kun ejeren tog imod disse mønter.
Mange familier flygtede efterhånden fra Jorge Rodrigeuz’ udnyttelse til San Jose de Payamino, Coca og andre steder.
Augusto og Margarita
Her fik Elias Aguinda og Eloisa Narvarez i 1943 en søn, Augusto Aguinda. Da Augusto var teenager rejste han en del rundt, bl.a. til Archidona (tæt på Tena), hvor han mødte Margarita Chimbo, som han giftede sig med, da han var 24 år – det var i 1968. Tilværelsen i Archidona i hans svigeforældres hus var ikke nem – de havde ikke meget jord og var langt fra alfarvej. Augusto tog sammen med sin kone og familien til Paushiyacufloden. Den kunne have ført ham til det land, hvor han var vokset op, men i stedet besluttede han at tage en genvej gennem skoven.
Verde Sumaco
Efter to ugers rejse kom de til det nuværende Verde Sumaco. Med tiden flyttede flere familier til området og i 1985 dannede man en lille kommune med 22 familier og en skole. 11 år efter blev Verde Sumaco anerkendt af staten ved ministeriel aftale No. 273.
I den lille kommune dyrker man majs, kaffe, yucca og platan til at spise og til at sælge i byen. Hvis priserne på produkterne falder, er der ikke noget tjent ved salget. Det tager mellem tre og fem timer at sejle til den nærmeste større by, Coca, for at komme på markedet.
Indianernes daglige kost består af drikken chicha, fisk, kød, svampe, frugt og grønt.
