Rundvisning i Randers Regnskov

Rundvisning i Randers Regnskov

Kom helt tæt på nogle af regnskovens beboere.

Få en eksklusiv oplevelse! Tag med på en rundvisning med guide i Randers Regnskov og få et særligt indblik i livet i den tropiske regnskov, masser af sjove historier fra Randers Regnskov og mulighed for at komme helt tæt på nogle af Regnskovens beboere.

Priser

En rundvisning i Randers Regnskov koster i åbningstiden 650 kr. pr. guide + normal entré og hver guide kan højst have 10 gæster med på turen.

Ved aftenrundvisninger betales et startgebyr på 5.000 kr., der dækker entré for op til 20 personer, samt betaling for én guide. Er der mere end 20 deltagere, betales der yderligere 170 kr. pr.person (barn eller voksen), samt 1000 kr. for hver ekstra guide, der er behov for (maks. 20 personer pr. guide).

Hvornår og hvor lang tid?

Du kan komme med på en rundvisning alle ugens dage inkl. weekend. På hverdage er det muligt at bestille en rundvisning både i åbningstiden og efter lukketid. I weekenden er det dog, grundet antallet af gæster i åbningstiden, udelukkende muligt at bestille en rundvisning efter lukketid. 

En rundvisning i Randers Regnskov varer normalt omkring 1½ time. Den kan kombineres med en let anretning eller forfriskning i Regnskovscaféen, hvilket skal bestilles i forbindelse med reservation af besøget.

Bestil i god tid

Rundvisninger i Randers Regnskov skal bestilles senest to uger før, arrangementet skal finde sted. Da der sjældent er plads til mere end ét arrangement i Randers Regnskov ad gangen, er det dog sikrest at bestille endnu tidligere. Du kan bestille en rundvisning på tlf. 8710 9987 eller booking@remove-meregnskoven.dk.

Tag med på en rundvisning i Randers Regnskov og få et særligt indblik i livet i den tropiske regnskov.