Hvor skal du holde din næste fest?
I Randers Regnskov er det muligt at afholde et bredt udvalg af arrangementer – også udenfor normal åbningstid. Hvad enten du ønsker at afholde et møde eller foredrag i spændende omgivelser, en børnefødselsdag, et større helaftensarrangement med spisning i Regnskovscaféen eller noget helt andet, er der rig mulighed for det.
Kontakt Tina de Linde på tlf. 87109985 eller booking@remove-meregnskoven.dk for yderligere information.
Aftensarrangement
Randers Regnskov åbner her dørene op til et eksklusivt aftensarrangement! Aftenen starter med en velkomstdrink i Saltvandsakvariet, hvorefter en af Regnskovens guider tager selskabet med på en spændende tur rundt i kuplerne. Efter rundvisningen serveres en lækker buffet i Regnskovscaféen, efterfulgt af kaffe eller the med lidt til den søde tand.
Velbekomme!
Restauranten i Randers Regnskov kan tilbyde et stort udvalg af spændende menuer i forbindelse med diverse arrangementer, hvad enten du er til den traditionelle burgermenu eller langtidsstegt oksemørbrad. Vi kan lave noget for enhver smag!
Hold dit næste møde i Randers Regnskov
Hvorfor ikke gøre dit næste møde lidt mere eksotisk ved at holde det i Randers Regnskov? For kr. 5000,- kan du lege et Regnskovslokale for max. 30 personer. I prisen er inkluderet kaffe, te og isvand under mødet, en guide, der er kontaktperson dagen igennem, samt AV udstyr såsom projektor, lærred og overhead. Lokalet stilles til rådighed hele dagen, og prisen er den samme, selvom lokalet blot bruges et par timer. Ud over lokaleleje skal der betales entré til Randers Regnskov.
Ring eller skriv til os for at høre nærmere om mulighederne for at kombinere mødet med en rundvisning i Randers Regnskov.



