Besøg os uden for sæsonen
Besøg også Randers Regnskov uden for sommerperioden, da vi byder på de samme gode oplevelser året rundt. En fugtig og ruskende efterårsdag eller en mørk og kold vinterdag er det en stor oplevelse pludselig at færdes i 23 graders varme omgivet af grønne planter.
Vælg de gode tidspunkter
Udnyt gerne de sidste 2 timer af åbningstiden, da chancen for en uforstyrret oplevelse af regnskovsatmosfæren er størst på dette tidspunkt.
Har du barnevogn med?
Barnevogne kan være besværlige at køre med på nogle af Regnskovens snoede stier, og vil desuden nemt komme til at spærre for andre gæster på de steder hvor stierne er smalle. Randers Regnskov stiller derfor gratis klapvogne og bæreseler til rådighed for de gæster, der har brug for det til deres barn.
Har du medbragt en barnevogn kan du stille den på vores overdækkede barnevognsparkering lige uden for indgangen til Regnskoven. Spørg i Informationen om hjælp.
Fem stjerner til Randers Regnskov
Randers Regnskov har fået de fulde 5 stjerner i den nationale stjernemærkningsordning af danske turistattraktioner (2009).
Stjernerne bliver tildelt af foreningen "Danske Turist Attraktioner (DTA)". Stjernerne bliver givet på grundlag af en uafhængig og faglig vurdering af attraktionens oplevelsestilbud, services og fysiske faciliteter.
Vi er meget stolte af de 5 stjerner og vil gøre vores yderste for at leve op til dem.
Hvem besøger Randers Regnskov
I mærkningsordningen er Randers Regnskov blevet vurderet til at være specielt egnet for følgende målgrupper:
- familier med mindre børn
- familier med større børn
- voksne
- skoleklasser/undervisning
- gruppearrangementer
Hvad tilbyder Randers Regnskov
I mærkningsordningen er et besøg i Randers Regnskov blevet vurderet til at være både lærerigt og underholdende, give gæsten mulighed for både at være beskuende og involverende samt give plads til ro og fordybelse.
Et typisk tidsforbrug ved et besøg i Randers Regnskov er 3-4 timer.


