Find vej

Find vej til Randers Regnskov

Uanset hvilket transportmiddel du bruger, er det let at finde til Randers Regnskov.

Randers Regnskov ligger få kilometer fra motorvej E45, mindre end et kvarters gang fra bus- og togstation og mindre end 45 minutters kørsel fra Århus lufthavn.

Bus og tog

Hvad enten du tager bussen eller toget til Randers, vil du komme tæt på Regnskoven. Busstationen ligger kun 5-10 minutters gang fra Randers Regnskov, og togstationen 10-15 minutters gang.

Kombinationsbillet

Tager du bussen til Randers Regnskov, kan du kombinere busbilletten med entré til Regnskoven. Kombinationsbilletten gælder for område Østjylland i Region Midtjylland (tidligere Århus Amt).

Ankomst i bil

Hvis du kører i bil og gerne vil besøge Randers Regnskov, er der følgende muligheder:

Ankomst fra nord

Kommer du fra nord af motorvej E45, skal du dreje af ved afkørslen til Randers C. (afkørsel 40), og dreje til venstre. Følg vejen ligeud ca. 2 km. og du kommer til Randers Regnskov, som ligger på højre hånd.

Ankomst fra syd

Kommer du fra syd af motorvej E45, skal du dreje af ved afkørslen til Randers S. (afkørsel 42), og følge vejen ligeud helt ind til centrum, hvor vejen deles i to. Her drejes til venstre, og Randers Regnskov ligger på venstre hånd.