Inspiration fra Cambodia

Inspiration fra Cambodia

I 2010 gennemgik Randers Regnskovs asiatiske kuppel en større renovering. Inspirationen til byggeriet kom fra det smukke tempelområde omkring ruinbyen Angkor i det nordlige Cambodia, som en delegation fra Randers Regnskov besøgte i august 2009. At se stedet med egne øjne har gjort det muligt at skabe den flotte og meget autentiske udstilling, som Randers Regnskov med stolthed kan vise frem i dag.

Khmer folket og tempelruinerne i Angkor

Angkor er i vore dage en stor ruinby i det nordlige Cambodia. Byen var oprindeligt centrum i Angkor riget, hvor Khmerfolket regerede fra 800-tallet til 1431. I sin storhedstid omkring år 1000 var Angkor spredt over et meget stort og frugtbart område. Byen havde adgang til havet via Tonle Sap søen og Mekong-floden, og et avanceret system af opdæmning og overrisling gjorde, at befolkningen kunne sikre en konstant og korrekt vanding af markerne. De kunne således producere afgrøder året rundt og brødføde den enorme befolkning, der udgjordes af op mod 1 million mennesker. I 1431 blev byen forladt og templerne opslugt af den frodige regnskov – hvorfor, ved man ikke.

I slutningen af 1800-tallet blev Angkor "genopdaget" af franskmanden Henri Mouhot, som efterfølgende igangsatte et større renoveringsarbejde af templerne. Mange templer var overgroet af regnskov og derfor meget ødelagt. Nogle templer er fortsat helt indhyllet i kæmpe træer, der sender rødder ud og ind mellem murene. En del af dem har man valgt at lade stå sådan, da det sandsynligvis vil gøre større skade at fjerne de massive rødder end at lade dem blive.

Området indeholder i dag omkring 50 monumenter, der er spredt ud over et kæmpe område på 230 km2. I sin storhedstid var området dog langt større og bredte sig over 1000 km2, hvilket gjorde Angkor til verdens største by på daværende tidspunkt.

Kæmpehovederne

Hovederne som de ser ud i Randers Regnskov

I den asiatiske kuppel findes to kæmpehoveder. Inspirationen til disse er hentet i Angkor Thom komplekset fra Bayon templet i Angkor. Her fandtes oprindeligt 49 tårne med hver fire kæmpehoveder – et for hvert af de fire verdenshjørner. Nu er der kun 37 tårne tilbage.

Hvem kæmpehovederne forestiller, og hvorfor de er opstillet, er et omdiskuteret emne. Det eneste man ved med sikkerhed er, at de er af buddhistisk afstamning. Nogle mener, at hovederne forestiller Bodhisattva, der en person, som har viet sit liv til at hjælpe alle væsener med at realisere deres buddhanatur, dvs. opnå den fulde oplysning. Andre mener, at de forestiller én af de tre populære guder Brahma, Shiva eller Buddha. En helt tredje teori lyder, at kæmpehovederne afbilder datidens magtfulde kong Jayavarman VII, som gennem kæmpeansigterne ønskede at smile til hele sit folk.

De røde lateritsten

Blandt tempelruinerne i den asiatiske kuppel finder du nogle særlige røde sten. Disse kaldes lateritsten og har fået deres røde farve, fordi de indeholder meget jern. Laterit er relativt nemt at bryde i stykker, når det er fugtigt. Når det tørrer, bliver det til gengæld meget solidt og modstandsdygtig overfor vind og vejr.

På grund af deres solide natur blev lateritsten brugt til at danne kernen i Angkor templerne, hvilket gjorde dem meget solide. Resten af templerne blev derimod bygget af sandsten, der var særligt velegnet til at karve de smukke og fortællende relieffer i.

Floden med de 1000 fallossymboler

I gibbonabernes anlæg er der i klipperne langs vandfaldet og floden indgraveret nogle særlige buddhistiske figurer. Figurerne er ikke lavet ud fra fri fantasi men er derimod replikater af virkelige figurer, der blev fundet i klipperne langs Kbal Spean floden i Cambodia. Figurerne forestiller buddhistiske fallossymboler, der repræsenterer guden Shiva og hans skaberevner. Der skulle efter sigende være hele 1000 af dem, hvorfor Kbal Spean er blevet navngivet ”Floden med de 1000 fallossymboler”.

Man mener, at disse figurer blev indgraveret i det 9. århundrede og havde til formål at rense og vitalisere vandet i floden. Ifølge legenden skulle datidens konge have badet i denne flod hver eneste dag i håb om, at det velsignede vand ville holde ham sygdomsfri og øge hans chance for at få masser af børn.