Randers Regnskov - Tropical Zoo
Randers Regnskov - Tropical Zoo
DanskEnglishDeutsch
Se også
 
Oplevelsen

Her kan du få noget at vide om

Oplevelsen i Randers Regnskov

At træde ind i Randers Regnskov er som at træde ind i en anden verden. Luften er varm og fugtig, og fyldt med lyden fra brusende vandfald og de mange frit levende aber og fugle. I trækronerne over dig hænger flagermus og dovendyr, og i skovbunden arbejder bladskærermyrene utrætteligt med at slæbe tunge bladstykker ned i deres underjordiske bo, alt imens søkøerne roligt svømmer rundt blandt maller og piratfisk.

Randers Regnskov er et levende økosystem under konstant forandring, og der sker altid noget nyt - et helt unikt sted for børn og voksne i alle aldre!

3600 kvadratmeter tropisk regnskov

Den 3600 m2 store tropeudstilling består i dag af tre kupler med dyr og planter fra verdens tre store regnskovskontinenter: Sydamerika, Asien og Afrika. I Randers Regnskov kan du desuden besøge det Asiatiske Slangetempel, hvor ugiftige snoge og kvælerslanger lever frit, den mørke Afrikagrotte, med nataktive dyr, og den sunkne fregat ”Sirenen” hvor du kan opleve et væld af farvestrålende saltvandsfisk og koraller fra verdens koralreve.

Omkring halvdelen af de over 250 dyrearter, som Randers Regnskov huser, lever frit, og findes således i det samme unikke tropiske økosystem som de besøgende.

Udendørs børnezoo med klappegeder og kaniner

Udover Regnskovens tropeudstilling er det også muligt at besøge den udendørs børnezoo ved Regnskovens Café og legeplads. Her kan forældrene slappe af, mens børnene hygger sig med dyrene eller leger på naturlegepladsen. På legepladsen er der rig mulighed for at brænde en masse krudt af, da man her kan teste, hvor hurtig man er til at løbe eller om man er lige så god som en skyttefisk til at skyde med vand, samt et væld af andre spændende aktiviteter.

118 ha natur tæt ved Randers Regnskov

Husk også at besøge det spændende naturområde Vorup Enge, mindre end 300 meter fra Randers Regnskov. I engene er der anlagt stier, og der er opført tre nye fugletårne, hvorfra områdets spændende dyreliv kan iagttages. I sommerhalvåret afgræsses engene med gamle danske husdyrracer. Læs mere.

Der er gratis adgang til Vorup Enge.

TopAttraktioner.dk

RANDERS REGNSKOV · TØRVEBRYGGEN 11 · 8900 RANDERS · TLF. 87 10 99 99

Kontakt osproduceret af houmark.com