De enorme stuebirk, orkideerne, palmerne og de cirka 500 andre tropiske plantearter som du går forbi, når du går rundt i Randers Regnskovs varme kupler, giver dig netop oplevelsen af, at du befinder dig midt i en rigtig regnskov.
Michael Modeweg-Hansen - også kaldet Mich – er en af de gartnere, som passer planterne i Randers Regnskov. Ham kan du følge på en arbejdsdag i Regnskovens frodige grønne verden.
Et samspil mellem dyr og planter
Fra klokken 7 om morgenen til klokken 10, hvor gæsterne kommer, kan der graves og plantes i kuplerne i Randers Regnskov.
Mich står med en filodendron i hånden, hvor mange af bladene er halve. Tapiren har gnavet i planten, så nu skal den flyttes uden for tapirtændernes rækkevidde.
Blomstrende orkide
Randers Regnskov har mange forskellige orkidéarter.
”Nej, hvor er den flot,” udbryder Mich begejstret, da han ser en stor hvid og lyslilla blomst i en af Randers Regnskovs mange orkideer.
Lidt længere fremme i Sydamerikakuplen er der røde blomster i ingefærplanterne og hvide blomster i fredsliljerne. Men derudover er det mest grønne planter, der dominerer kuplens plantevækst.
”Kunsten er at skabe en udstilling, der er så tæt på den rigtige regnskov som muligt. Derfor skal vi lade være med at plante alt for mange blomstrende planter. Det ville der slet ikke være i en rigtig regnskov,” siger Mich.
Bar skovbund i junglen
”Hvis vi lavede en rigtig jungle, ville den kun bestå af 40 meter høje træer med en mørk skovbund med meget få planter nede ved jorden,” siger Mich.
”Vi laver en jungle, hvor nogle træer er væltet, så der kommer lys ned til bundplanterne.”I Asienkuplen og Afrikakuplen, hvor træerne er groet godt til, er der dog mørk skovbund nogle steder, så det kan også opleves i Randers Regnskov.
Automatisk vanding med regnvand
Mich kigger på nogle plantestængler der hænger visne og gule ned over klipperne.
”Her skal dyserne give noget mere vand,” siger han og brækker de visne spidser af.
Alle planterne bliver vandet automatisk via dysere, der sidder i vandrør i loftet. Hver aften regner det i Randers Regnskov. Vandet er til dels regnvand, der er opsamlet i store beholdere i kuplerne. Enkelte steder bliver gartnerne dog nødt til at vande selv, så Mich slæber vandslangerne frem til morgenens vanding.
"Gødning til planterne bliver ikke tilført udefra. De får næring fra afføringen fra de fritlevende dyr og fra plantedele, der nedbrydes i skovbunden", siger Mich.
Gartnerne vander hver morgen.
Biologiske skadedyrsbekæmpere
Der sprøjtes ikke med gift mod skadedyr. I stedet er der et naturligt økologisk kredsløb, hvor der indsættes mariehøns og snyltehvepse til biologisk skadedyrsbekæmpelse. Det naturlige kredsløb fungerer også på den måde, at fugle spiser insekter, myrer spiser svampevækst og vand vasker svamp af blade.
”Skadedyrene er også en del af regnskoven. Vi skal ikke udrydde dem, men holde styr på dem,” siger planteafdelingens leder Sergio Pacinotti.
Biologisk skadedyrsbekæmpelse.
Eksplosiv plantevækst
Man kan næsten fra dag til dag se, at planterne er blevet større i det fugtige varme klima inde i Randers Regnskovs kupler.
Gartnerne må konstant beskære træer og buske. Nogle gange skal der plantes om og plantes nyt.
”Vi må med planterne sende signaler om, hvordan folk skal gå rundt i Randers Regnskov,” siger Mich.
Planter som afskærmning
Han kigger på et plantebælte foran halsbåndnavlevinenes anlæg i Sydamerikakuplen. Nogle steder har gæsterne trampet planterne ned for at komme helt hen til hegnet.
”Her skal jeg have plantet nogle større og kraftigere planter, så det bliver tydeligere, at man ikke må gå herind,” siger Mich.
”Vildsvinene er meget farlige dyr, der vil bide. Men sådan ser de ikke ud,” siger Mich.
