Midt i firserne opstod de første spæde tanker omkring en turistattraktion i Randers.
Initiativtageren Regnar Kirkeby havde en klar tro på, at en udstilling omhandlende natur var den rigtige basis for en seværdig attraktion. Det lykkedes Regnar Kirkeby og en projektgruppe at gøre daværende Randers Kommune interesseret i projektet, og engen ned mod Gudenåen ved Justesens plæne blev udpeget som den ideelle placering.
Den 1. januar 1995 blev direktør Henrik Herold ansat og kort tid efter blev flere af Randers Regnskovs nuværende medarbejdere ansat.
Byggestart
Den nødvendige anlægskapital på 25 mio. kr. blev skaffet og i 1994 kunne byggeriet begynde. Efter en byggeperiode på ca. 2 år kunne den selvejende institution Randers Regnskov åbne d. 13. juni 1996.