margaykatten kan vende bagpoterne 180 grader, så den kan kravle ned ad en træstammemed hovedet først?
Bevaring af plantegenetiske ressourcer
Vue over Vorup Enge fra syd.
Randers Regnskov er med til at bevare gamle danske sorter af frugt, grøntsager og korn for eftertiden. I et unikt samarbejde mellem private virksomheder, institutioner og museer er det lykkedes at lave en række projekter, som sikrer bevaringen af gamle danske afgrøder. Randers Regnskov er med i dette samarbejde, som har til formål at sikre den biologiske mangfoldighed og samtidig undersøge potentialet for miljørigtig nicheproduktion af danske afgrøder.
Humle
Fødevareministeriet støtter en vifte af i alt 12 projekter, hvor dyrkningsegenskaberne og fødevareegenskaberne undersøges i vidt forskellige afgrøder. Derudover oprettes der levende genbanker, så afgrøderne også sikres for eftertiden. Der er tale om meget forskellige afgrøder såsom jordskokker, rabarber, æbler, humle og korn, for bare at nævne nogle få. Fælles for afgrøderne er, at de kan kaldes for danske plantegenetiske ressourcer. Denne betegnelse dækker over alle de kulturplanter, som vi normalt spiser, samt deres vilde slægtninge. Typisk er der tale om sorter, som ikke på nuværende tidspunkt har nogen kommerciel interesse. For nogle af sorternes vedkommende findes der kun ganske få eksemplarer af den enkelte sort, som derfor er i fare for at blive glemt eller helt forsvinde.
Levende genbanker
I løbet af 2007 vil Randers Regnskov plante humle, korn og i samarbejde med Randers Kommune mere end 50 gamle sorter af æbler, kirsebær og pærer på arealerne uden for Randers Regnskov. Her vil byens borgere og Regnskovens gæster om få år kunne opholde sig i en frodig frugtlund, som om efteråret vil bære masser af frugt.
Planterne ved Regnskoven kommer til at fungere som en backup eller det man også kalder en levende genbank. Sådanne levende genbanker findes rundt om i landet bl.a. på Landbrugsmuseet Gl. Estrup og på Pometet i Tåstrup. Ved at have levende genbanker rundt om i landet, mindskes risikoen for at miste de forskellige sorter. Rammes planterne af sygdom eller uvejr i én ende af landet, har man stadig nogle individer af sorten tilbage et andet sted i landet.
Randers Regnskovs engagement
Randers Regnskov er i offentligheden mere kendt for at støtte naturbevaring under varme himmelstrøg, men har i de senere år også bidraget til naturbevaring herhjemme. Direktør for Randers Regnskov, Henrik Herold fortæller: ”Vi vil gerne vise vore gæster et bredt udsnit af den biologiske mangfoldighed, der findes. Til det passer projektet med de danske plantegenetiske ressourcer perfekt, fordi det tager udgangspunkt i noget folk kender. De fleste mennesker har et forhold til æbler og kan nævne et par sorter, de holder af at spise. Men det er de færreste, der ved, at der findes mere end 260 forskellige danske æblesorter og, at nogle af dem er ret sjældne. Vi glæder os til at fortælle spændende historier om vores kulturplanter og kan også bruge disse historier som springbræt til at sætte fokus på biologisk mangfoldighed og naturbevarelse i øvrigt”.
Hvorfor skal plantegentiske ressourcer bevares?
For det første gælder det helt generelt, at jo større mangfoldighed der er iblandt sorterne, des større chance er der for at dæmme op for problemer med sygdomme og skadedyr i afgrøderne. Planter danner fra naturens side en række stoffer, som beskytter mod svamp og insektangreb. Man kan forestille sig, at det i særdeleshed gælder de gamle sorter, fordi de oprindeligt blev dyrket uden sprøjtemidler og kunstgødning og derfor er mere robuste end mange af de nye sorter.
For det andet giver mange forskellige sorter af én afgrøde mulighed for variation på middagsbordene. Flere af de gamle sorter smager helt anderledes end de sorter vi kender fra supermarkedet og har andre egenskaber ved kogning, syltning og bagning. Det giver mulighed for, at kokke og andre mad-interesserede kan ”gå på opdagelse” i råvarer fra Danmark.
For det tredje kan gamle sorter danne udgangspunkt for nye sorter med andre egenskaber. Ved at forædle nogle af de gamle sorter, kan der opstå nye sorter med egenskaber, som både passer nutidens kvalitetsbevidste forbrugere og tilgodeser behovet for miljøvenlig drift.
Sidst men ikke mindst, er de plantegenetiske ressourcer en del af vores levende kulturarv. På samme måde som vi bevarer kulturhistoriske bygninger og andre ting fra fortiden, er det kun naturligt, at vi også sikrer vores levende kulturarv til fremtidige generationer.
